Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 7 —
Sommerfeldt blev siddende efter. De var begge noget
anløbne, — netop i passe Humør til at slaa sig en
Smule løs, allerhelst da paaTredieniandsBekostning.
Inde i Skjænkestuen fandtes der ikke andre
end disse to muntre Fættere. og det var vel neppe
uden i en vis Hensigt, at Sommerfeldt fra Vinduet
af holdt Udkik op efter Gaden, som den laa der i don
throndhjemske Sommernats dæmpede Lys. Med et
faar han Oie paa en Kjending fra Ølstuerne, en
Skipper Herman Ilogtop, som var paa Veien hjem
til sit Logi. Han vinker ham hen til Vinduet og beder
ham komme ind og tage et Glas med. „Nei, into
iaften," svarer den udenforstaaonde. W essel, der
ikke kjendte Ilogtop personlig, gjentager da paa
Sommerfeldts Opfordring Indbydelsen med det
fyndige Tillæg: „lin Hundsvot den, som ikke
kommer ind !" Ilogtop, der havde taget et l’ar Slag
bortefter Gaden, snuede og kom ind.
Den indtrædende, en høi og før Person, var
en Hamburgerskipper, der havde taget Borgerskab
i Throndhjem. Han havde her slaaet sig op til
en holden Mand, der eiede eget Skib og drev
betydelige Forretninger. Men agtet og anseet var
han dog neppe ; han var en trættesyg og
krangle-vorren Person, ret en Type paa Datidens udenlandske
Skipperborgere, der i de norske Smaabyer og
Kystegne drev Forretninger af temmelig tvivlsom Art,
der minder ikke lidet otn det Optrækkeri, som de
røldalske Fækarer endnu i Mands Minde øvede
overfor Thelemarkinger og andre Fjeldbønder. Det
var dog ikke mange, som kjendte „Hogtoppen"
fra den kjeltringagtige Side. Derimod gik han i
Byen for at være en (h-iginal af første Skuffe, der
med sin Selvfølelse, sine besynderlige Anskuelser,
sit gebrokne Sprog og sin Ilterhed var ligesom
selvskreven til at være Bajads for Byens Ungdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
