Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [V]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
„Goddag da, Magnus," sa hun, „og
velkommen."
Hendes haand gled ind i hans bakfra; han
trykket den og slåp den; blev staaende ved
vinduet og se ut.
„Hvad er det med dig, Magnus — e’ du vild
paa mig?" spurte hun. Hun dirret litt i røsten.
„Nei. Nei," sa han.
Hun satte sig paa en stol halvt bak ham.
„Du faar snakke til mig," sa hun — og hun
rakte armen ut og rørte ham paa trøiekraven.
Han merket det ikke.
„Hvad er det du tænker paa?" sa hun om en
stund.
„Dig," svarte han. „Jeg tænker paa dig."
„Men — er det noget at se saa arg ut for da,
Magnus?"
Han kunde høre hun smilte. Og han sa
høit, næsten uttryksløst:
„Du er al ting for mig. Alle ting. Jeg kunde
ikke være hjemme. Jeg staar her og skulde være
langt borte."
„Magnus," sa hun, og nu reiste hun sig og
stod tæt ved ham — „end at du skal ta al tingen
saa tungt — for jeg er jo go’ i dig . . ." hun lot
armen gli ind bak hans — „e’ du lei for det
— da?"
Han trykket armen haardt ind til sig, men
han saa ikke paa hende.
„Og jeg blir saa kjed mig naar du er tung-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
