Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [VII]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Der var endda mer — Magnus’s øine gled over
det — de læste ikke længer. Hans lyse bryn var let
sammendrad, og da han saa op fra brevet, laa et
let drag av trods i mundvikerne.
Det hadde ikke været nødvendig at skrive et
slikt brev! Han saa hele tiden for sig gudfarens,
gamle overlærerjanke’s ivrige ryg, mens han skrev
efter farens diktat — han saa de graa, nærsynte
øinene, som myste over brillerne naar faren
stanset litt og tænkte sig om. Og de magre,
blaa-aarete hænderne, som la trækpapiret vel over
naar siden var fuldskrevet. Det hadde ikke været
nødvendig at la overlærer Janke komme op i
dette her . . .
Han hadde ikke nævnt sin beslutning oftere —
han hadde ikke nævnt den mer end i det ene
brevet, som han skrev hin kveld . . . Han hadde
hat andet at tænke paa siden. — Og i den store
ensomhet han nu hadde levd — ensom i mer
end tre uker — i den hadde han somme tider
kjendt det, som det han led likevel kanhende
vilde føre ham dit, forældrene vilde ... I alle
fald hadde han stundimellem, mest om kvelden
naar han laa søvnløs, kjendt, at skuffelsen han
hadde lidt — og bitterheten mot Anine — og
forsmædelsen–— at det holdt paa at samle
sig til noget — til stof — noget som kunde bli
digt, eller præken — noget i fremtiden . . .
Magnus tok paa at gaa op og ned i den
halvmørke stuen, som laa indtil kammerset. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
