Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mimi er om K. J. Lyngby,
samlede af Ueklor C. Rerg.
Den Mand, af hvis Liv og Levnet jeg skal soge i disse Blade
at give nogleTraek, var i den Forstand Videnskabsmand og laerd,
i den Grad blot Aand, at Legemet blev beliandlet som en Trsel,
der fik, hvad der var nodvendigt, naar Aanden havde Tid dertil.
Denne Doden af alle sandselige Begjferinger, denne Frigjorelse fra
den legemlige Verdcn maatte anses for Fabel, hvis ikke en Skare
Venner kunde aflaegge VidnesByrd derom. En saadan
Personlighed, man kan gjerne kalde den som Menneske en
Abnormitet, vilde i og for sig tildrage sig vor Opmaerksomhed. Men
den bliver dobbelt veerd at laere omhyggelig at kjende, naar den
viser sig ikke blot betydningsfuld i videnskabelig Ilenseende,
men ogsaa sjelden opofrende, hvor det gjaldt om at staa Venner
bi med Raad og Daad.
Den l8de Oktober 1797 fodtes i Landsbyen Lyngby (Hellum
Herred, Aalborg Amt) Jens Christensen Lyngby, en Son af
Skole-laereren i denne Landsby. Han sogte som aeldre Ranum
Seminarium, hvorfra han dimitteredes 1816. To Aar efter ansattes
han som anden Laerer ved Borgerskolen i Nibe, hvor han en
Tid efter aegtede Hirstine Fuur, fodt den 2den Juli 1805,
Pleje-datter af förste Lterer ved Skolen, Justesen. Fra dette
iEgte-skab udgik tre Born Kristen Jensen Lyngby, om hvem lier skal
tales, Jens og Olto. Den sidste, der synes at have v&ret
usaed-vanlig begavet, begyndte paa flere Veje, men dode lidt over 20
Aar gammel, efteråt han i den sidste Tid havde lidt af en
Sinds-sygdom. Moderen beskrives som stille, tilbageholden og
und-selig. Dun dede 1865; led i sine sidste Aar noget af
Sinds-sygdom. Faderen var en dygtig Personlighed baade i theoretisk
og praktisk Retning. Han var i Besiddelse af en stor Msngde
Kundskaber baade sproglig-historiske og
mathematisk-naturviden-skabelige, som han for storste Delen havde skaffet sig selv, og
fuld af Interesse for alt. «Den rastlöse Flid», skriver en af L.’s
Tl«!*k. for Phllol. o* Pipdiifr. X. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
