Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvorved han altså slet ikke synes at tage hensyn til yala *).
Er ala virkelig det samme ord som yata, er y faldet bort. I
ydXa, yclÅaxrog = lac, lactis anser Bopp det for muligt, al
ya- er det omlalte gau-, ko, altså komaelk |= butter, (iov-tvgov?)
De gl. grammatikere tro., at dä er dor. = yq, dette anser Ahrens
(de dial. Dor. s. 80) for en fabel. I yldfÅi], X-tjfir/ må y vel anses
for oprindeligt, hvis yld^r) ej er opdigtet. I det hele tiiget må
der altså svares, at sagen endnu slet ikke er bleven ordentlig
undersogt; man måtte underkaste flere ord en lignende prnvelse
for at se, om y mangler; omtrent en sådan, som Kuhn har
underkastet a.
Skulde xvéifag vaere besla;gtet med vécfoc, kunde man taenke
på det sanskritske praefix ku, der giver betydningen slet, slemt,
altså xvécfac, en slem himmel, en dunkel sky, merke, men det
er noget ganske ubevisligt, og jeg tror det ikke».
Det föregående Hrev mangler Tidsangivelse, det folgende
er fra 30/n 61:–«Angående betydningen af nifirtgtmi,
kan jeg ej give nogen ordentlig besked. Curtius (Etymologie)2)
behandler ordene under nummer 378, s. 248. Når han
imid-lertid både tienkor på nifiTilyfii (nr. 366) og på nvQ (nr. 385)
forekommer det mig at vise, at han ej har vaeret på det rene
med grundbetydningen, eftersom de to henvisninger nseppe
kunne forenes, men udelukke hinanden.
Betydningen »brande» er imidlertid gammel, Eeldre end
spaltningen af den japetiske sprogaets sprogklasser, eftersom
kirkeslavisk har et ord palitis) (urere), liluisk el ord pelenai
(flertal), aske. Gå vi ud fra «bramde» som griindbetvdning, da
forekommer det mig rimeligst, at man luenker sig, at man har
fundet lighed mellem flammens bevsegelse og vindens
bevseg-elser med sejlet eller en vsedskes (blodets) fremvadden. En
sådan tankegång flndes na>mlig i forholdet mellem vort brond
(svensk brunn) og verbet brående (svensk brunno — arserunt);
det fremvaddende vands bevaegelser har man lignet med ildens.
Curtius, der4) henviser til Grimms förklaring af brond (Ge-
’) eller er yaia — yartat Det er måske rimeligst.
J) d. e. Iste Udg.
’) paliti, ¡infort uf Curtius; det slaviske ord cr behandlet af Sclileiclier,
Klrchensl. formcnlehre s. 118, han fursoger forskcllige
sammenstillin-ger (ifkty-, nv(>, brande), men opglver dem; underligt uok er n
ej faldet ham ind.
*) men ikke under ni/uiQtipu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
