Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udgivet, staa de dog i intet Forhold til hans aandelige Rigdorn.
De vare Tilfeldets Börn; han kunde med samme Dygtighed,
hvormed han beskrev de svenske Sprogarter, have behandlet de
nedertyske Dialekter1) eller de italienske Sprogarter; skrevet om
Sproget i Ulfllas eller om Beöwulf lige saa let, som han skrev
om Sproget i jyske Lov. Skjont mangfoldige af hans Breve til
mangfoldige ere opfyldte af saadanne Notitser, der vise, at
der blot behovedes et lille Tryk, forat Ivilden kunde stromme
rigelig, er det vanskeligt at udvaelge noget, der enten ikke er
personligt eller ikke refererer sig til tidligere Forhandlinger. Et
Par Eksempler til skal jeg dog anfere.
Jeg var ved AfFattelsen af min lille Bog om Sprogenes
Vaesen i Forlegenhed med, hvorledes det forholdt sig med
Wales, Valacker, vcelslc o. I. Efier at jeg havde förelagt L.
Sagen, modtog jeg en i al Hast skreven Oplysning (14/4 68):
«Valer, Valacker. Diez’s ord: «Der Name Walache ist fremd
. . . . höchst wahrscheinlich deutscher Herkunft» (I2, 89) er
snarest således at forstå, at Valacherne ikke selv bruge det;
at ordet er oprindelig tysk, siger han ikke udtrykkelig; I2, 128
i noten siger han heller ikke udtrykkelig, at ordet kommer af
Galler, skönt det måske nok både er hans mening og er sandt.
— Oldengelsk bruger Wealh, flert. Wealas el. Weale dels
om en mand af Englands keltiske befolkning dels i den
al-mindeligere betydning fremmed2) eller slave (også ordet «slave»
hos os og Tyskerne er jo et folkenavn); der forekommer
Bryt-wealas, Cornwealas, Nordivealas, Westwealas. Hunkön deraf er
wyln keltisk kvinde, slavinde. Det nuvserende Wales er vel
egentlig flertal af folkenavnet, sml. latin «ire in Bruttios».
Ordet kommer sandsynlig af Gallus; herom skal Grimm have
skrevet i Geschichte d. deutsch. Sprache s. 296. — Oldn
ordi sk bruger derimod Valir (flertal) efter Fritzner om
«Nord-frankrigs Beboere» «vel også om Gaeler». Ved
reformationstiden forstod man i Danmark ved Valland snarest Italien.
I denne betydning findes ordet vel i valnod o: vselsk nod. —
’) Det er ikke et subjeklivt Skjon, jeg her meddeler; en af L.s Venner
skriver saaledes til mig, for at vise, hvor hjemme L. var endog i nyere
tyske Sprogarter, at en indfodt, litteriEr dannet Tysker engang vilde
med-deleL. noget om Dialekten i sin Fodeegn, men snart opdagede, at Lyngby
kjendte den bedre, end han selv.
J) «For betydningen peregrinus, alienigenus har dog Ettmuller, Lexic.
anglo-sax. 1851, intet citat.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
