Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de to vandrette streger vare blevne til skrå bistreger. liar Jessen
ret i, at P = P og S = Q, vil så af de romerske bogstaver kun
det overílodige K, det för omlydsperioden manglende Y samt G
(der er en egen form af C) mangle i runeskriften.» — —
ls/5 t>8 *). — — «Jeg har imorges fået W. Sch erer, Zur
Geschichte der deutschen Sprache. Bogen beskaeftiger sig
väsentlig med at bestemme, hvorledes den ftcllesgotiske form har
udviklet sig af den fasllesjafetiske. Spörgsmålet om forholdet
mellem de enkelte sprog i den gotiske klasse er ingensteds
behandlet i sammenhaeng, derimod findes der endél spredte
bemasrkninger om dette punct. lian er godt inde i den jafetiske
sproglaere, men meget laererige ere hans udviklinger just ikke;
det overbevisende, som Dndes hos Curtius, Schleicher, Bugge,
lindes ikke hos ham; hans påstande ere enten ting, som vi för
have vidst her i Norden, men som måske Müllenhoff og han
kan have fundet samtidig, eller de ere urigtige eller i det
mindste tvivlsomme; jeg vil undtage en del physiologiske
lyd-bem®rkninger, som jeg ikke let vil kunne forstå, samt nogle
enkeltheder. Stilen er tung og på sine steder noget burschikos.
Arisk spaltede sig efter ham i estarisk (o: indisk og de
persiske sprog) og ves tari sk (d: de evropaeiske sprog).
lmel-lem de evropaiiske sprogklasser stå ingen hinanden saerlig nter,
ikke, som Schleicher mener, italisk og keltisk [Schleicher har
vist ret]. Faslles vestarisk er det, at a i visse tilfoelde bliver til
e [efter Curtius; jeg vil dog saette et spörgsmål til, thi got.
bnirada = cfigitai]. Han mener, at det var muligt, at den
latinske, keltiske og slaviske [ja jeg tror endog oldnordiske Ij
re-flexivform kunde vtere faelles vestarisk [legitwr = gefstW Den
nordiske form og ligeledes den latinske skyldes naturligvis, som
allerede Kask ménte, parallel udvikling, og kunde ikke opstå, för
den gamle mediumform, som ündes i gra*sk og gotisk, var
ud-dod. Han er forovrigt så beskeden, at han her intet påstår.]
Vi komme nu til de «germaniske sprog». Han mener, at
a ikke blev umiddelbart til i*| og u, men til e og o; dette skal
MullenholT have föredraget på sine forelaisninger og det kaldes
derfor «MüllenhoíTs Begel» [Ilos os har jo Jessen sagt det
samme for mange år siden, og for nylig liuggej. Germanisk
deler han i vestgermanisk og ostgermanisk. Adskillelsen
’) Til Doccnt Dr YVimmer.
J) *i got. giban.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
