Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. [21] -HALAIBA2V, I»RAWINGA*V, 10, b., 18 PP0RAHT0,
-JFULaFR).
Nr. (46) 47—51 må bevise nordisk karakter af sproget, dog
er 49 b HAITINAb naeppe istand til at bevise noget.
Tilbage bliver så nr. 28—45, som skulde bevise slaegtskab
med tysk; dog må her alt regnes fra, som også findes i
nordisk, som f. ex. ¡3 (EK), eller som forudsaettes af nordisk.
Tilbage bliver så kuns nr. 28—33. 28 a er egentlig blot
ortho-grafisk (IMiJRU-), 31 (JFORAHTO) kun en gentagelse af 10 b,
30 indeholder egentlig kun, at det til FJARABANAR svarende
ord tilfaeldig mangler i gotisk, 28 c kan vaere vigtig for
stand-punctet (WODU-), men beviser intet for ethnogratien, heller ikke
29 b SALI- (der vel desuden forklares urigtig); af et enkelt ord
som UBAR (28 b) kan intet sluttes. Tilbage bliver så
nr. 32. 33, hvoraf kunde ses, at -ns bliver n (skönt der her
mere synes at vaere tale om selvlyden foran); men delte strider
netop ikke mod nordisk, der kun er gået et skridt videre ved
at bortkaste n. Gislason antager jo selv hele flertal af
««-stämmer for lånt fra «-stämmer, s. 125, så at risar nf. fl. intet
beviser mod ARBINGAN, selv om dette var nf. fl.
Skal så punctet 29 a, den indskudte hjaelpelyd i -WULaFa
o.s. v., vsre det afgöreride i ethnografisk henseende og bevise,
at sproget er et mellemled mellem tysk og nordisk?!
Jeg så for nylig, at i sidste haefte af Kuhns Zeitschrift har
Möbius givet et referat (XIX, 3) af Gislasons afhandling; de 51
puneter synes at have imponeret ham; dog udtaler han sig
hverken til den ene eller til den anden side. Jeg er enig med
Dem i, at hovedpunctet i striden med Gislason er
spörgs-målet, om sidste A i HARABANAr o. s. v. er indskudt eller ej.
Men det forekommer mig dog at have vsret godt, om De noget
mere detailleret (i al fald summarisk) havde imodegået Gislasons
puneter for at vise, at de hverken med hensyn til alderstrin
(rang og stand!) eller med hensyn til slaegtskabsforhold bevise
noget; ellers risikerer mau, at de 51 punkter (hvori desuden
hovedpuncterne HARABANAr, DOEITR/r ikke ere medoptagne)
ved deres tal ville vedblive at udove en imponerende virkning
på folk. En detailleret imodegåen blev jo for kedsommelig, men
puncterne kunne slås sammen i klasser, omtrent som Möbius
har gjort; jeg har for at overse Gislasons punkter lavet mig en
tabel, hvoraf dele se således ud:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
