Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette (Westerganrds Fremstilling) er den rigtige opfatlelse af
Vedareligionen synes mig ganske tydeligt at fremgå af
Veda-hymnerne; denne religion må have vaeret den faellesjapheliske,
om ikke just i enkelthederne, så dog i det vaesentlige.
Änderndes Roth, som mener, at die arische Urzeit’ i sine höjeste
guder har anskuet «nicht die hervorragendsten Vorgänge des
Naturlebens, sondern die Bedingungen eines sittlichen Lebens
und Gemeinwesens«, omendskönt Vedatroen «er på vejen til at
indrömme de natursymbolske guder forrangen», se Zeitschrift
der Deutschen morgenländischen Gesellschaft VI (1836) s. 76.
77., — — — — „] ,ien nordiske mythologi må vi, som folge
af det af Vedaerne oplyste forhold med den faellesjapheliske
religion, adskille to perioder: 1) en naturcultus på dei
faellesjaphe-tiske trin og noget senere; dernaest 2) en anthropomorphistisk
religion. Dette forhold berorer dog ikke meget Ragnaroksmythen,
da de to perioder i religionshistorien, som deri omtales, begge
overgang til Bindstouw, dog med en forglemmelse («t ni Daw Bindst.
s. 16 for Daww). Sin mest fuldendte form nåede Blichers jyske orthographi
i de i’Samlede Digte, tlden Deel, Kbh. 1836’optagne osterjyske digte; han
har der s. 277 f. gjort rede for sin orthographi; Orthographien i Bindstouw
er mindre conseqvent. Da P. L. Möller i sin udgave af ‘Gamle og ny
Noveller-af St. Bücher, V (1846), så inconseqvensen i dette stykke, forsagte
han at rette den, men kom rent galt derfra. Istedetfor nemlig at ombytte
vocalfordoblingen med h som laengdetegn, bar han sig således ad, at
han snart 1) beholdt den: Piiv, snart 2) ombyttede den med h tfohit,
Sihn), snart 3) ombyttede den med e (sne, spuer, imoed), som er rent
galt, da understottende e hos Bücher betyder r.oget heit andet, nemlig
standsende tonehold (toneholdet i bord, imod). Dette er åbenbart
urig-tigt. Men herved bliver man mistaenkelig mod det, der künde vsere
rig-tigt lSnies, stoe, grusselig> etler uvillig til at optage, hvad der er rigtigt
[vest, d. e. vidste), da der er andre ting, der snarere künde behove rettelse.
At Bücher ikke har havt noget med retteiserne 1846 at göre, synes også
at folge af P. L. Möllers ord s. 286: «Saadanne Sieder, som ikke künde
berigtiges uden af Forfatterens egen Haand, har jeg maattet lade henstaa
nrorte, som f. ex. 5te B. S. 245 [a: Istevise i Bindstouw], bvor en Linie
mangier i andet og tredie Vers.’ Maliers textrecension af dette stykke
har derfor naeppe nogen auctoritet. Den er også for störste delen
op-given i 2den udgave af‘Gamle og nye Noveller’ V (1857; hvem har
besorget den? er det også Heller?), der er vendt tilbage til texten af 1842,
i det mindste for störste delen».
Ligeledes meddelte L. en Raikke ¿Endrlnger tit anden Udg.
(Smaa-skrifter II) af Foredragene »oin freminede Ord i vort Modersmaal».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
