Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da Ragnaroksperiodeus myther f. ex. s. 10G [2den Udg. 99)
be-Iragtes som philosophiske.
2. Ilöder—«Ödur». «Ödur»1), nattens sön skal vaere skaebnen;
«Hödur» forklares som skaebnen og navnet siges opstået af
«Ödur» ved foransat li. En lignende mening udtales af P. E.
Muller i Not$ uberiores til Saxo Grammaticus (udg. 1858) s. 119:
«Hödr ille et validus et coecus est coeca fati necessitas, quae
«ad finem usque rerum bumanarum vel in ipsos deos imperium
«exercet. Haec notio jam in nomine est expressa; nam Haudr
«est eadem vox ac audr, quae sensu strictiori Islandis significat
«divitias, sensu latiori sortem, quae quidem significatio tam in
«lingua Svecica quam in lingua Danica in vocabulo, nunc quidem
«obsoleto, Öde est servata».9) Men man behover blot at skrive
ordene rigtig for at se, at «Hödur» og «Ödur» intet have med
hinanden at göre. Audr forekommer i Gylveginning c. 10 som
nattens sön (Egilsson har Udr, som naeppe er rigtigt); i Skaldsk.
c. 24 (AM. I s. 320, Rask s. 123) kaldes jorden dotlir Ndttar,
systir Auds ok Dags (forekommer i svaret på spörgsmålet
Hvernig sked jörd kenna?). Her er Au tvelyden au. Men i
mange håndskrifter betegnes den lyd, som vi i de trykte
ud-gaver trykke ö, ved au, av, uagtet den er en enkelt og ingen
sammerisat lyd. au og ö ere grundforskellige og kunne ikke
under böjningen ombyttes med hinanden, beröringen imellem
dem er blot af graphisk natur, ö er omlyd af a, og når altså
o forekommer i andre former af ordet, så se vi deraf, at au er
tegn for ö og ikke for sin egen lyd. Nu hedder Ilödr i
eje-formen Radar (skaldsk. c. 12 kaldes Vale «dölgr Haöar ok bani
hans»), altså er, selv når man skriver Haudr, au tegn for
enkelt lyd ö. Rask har i udgaven af Snorra-Edda betegnet au,
når det er = normalorthografiens au, ved au, men, når det er
= normalorthographiens ö, ved av (mavnnum = mönnum), og
han skriver også Havdr s. 31 Gylveginn. cap. 28. De rette
former ere altså
Audr, ejeform Auds,
Hödr, ejeform Hadar.
Også H viser forskellen; thi h kan ikke saettes til. Hvis den
’) Samme Skrift S. Ill (Iste Udg. S. 120).
*) »Da Müller dede 1834, kan han ikke have taget det fra «Ragnaroksmythen-,
Müller har förresten kun tsenkt på appellativet audr, ikke på propriet.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
