Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
laege med. I Modsaetning til Digtet, der altid har et vist
Ansvar, er Musikken saaledes fuldstsendig angerles.
Disse flygtige Overvejelser ville have vist os, at der i alle
de skönne Kunster kommer ét Skönhedselement til, foruden og
ved Siden af det, som omtaltes i Dialogen, nemlig for de
bild-ende Kunsters Vedkommende Farvernes og Linjernes synlige
Harmoni, for Musikkens Tonernes herlige. For Poesiens
Vedkommende endelig kunde som sideordnet anfares Sprogets
Ue-nyttelse og Versenes Rytmus, og alle disse Ytringer af det
Skönne have indbyrdes det tilfaelles, at de have deres Grund i
det Umiddelbare, og at derfor alt viderc Raesonnement med
llen-syn til dem er afskaaret.
i alle Kunster fandt vi ogsaa en Straeben efter at göre
Sandhedsideen Fyldest. Musikken indtager her en saeregen
Stil-ling, idet nemlig det Samme gselder om den musikalske
Sandhed, som om den musikalske Skönhed, at den alene har sin
R.od i det Umiddelbare, hvilket kun tildels kan siges om den
poetiske og den maleriske Sandhed. (Hvorfor én Felge af Toner
vtekker en Forestilling f. Eks. om noget Ophöjet, og en anden
giver et Billede af det Uhyggelige, derom kan ikke roesonneres).
Blandt de skönne Kunster naevnes endnu Arkitekturen.
Med at betragte denne fra det af os valgte Synspunkt ville vi
snart blive faerdige, da det fuldt saa vel gaelder om denne Kunst
som om nogen anden, at alt Raesonnement er afskaaret, og at
ingen Appel tillädes, hverken til Jesper Ridefoged eller til
Herre-manden. Arbejder den end med de haandgribeligste Rlokke af
Sten og Trae, saa er dens Vaesen dog saa ¡Eterisk som Noget.
At de etiske Kategorier her intet have at göre, falger ligefrem af,
at Rummet alene kommer lil Anvendelse som Skema.
Re-greberne sandt og usandt meddeles der ligeledes Permissjon i
Naade, ti Arkitekturen vil Inlet fremstille, Intet skildre. Den
tager vel undertiden et Udgangspunkt fra en given
Naturgen-stand, som naar Lotusstilken eller Palmestammeu er bleven
benyttet som Motiv for Söjlen, men Arkitekturen vil dog
ingen-lunde göre Alvor af at skildre enten Lotusblomsten eller
Palme-stammen. Eller vil man maaske sige, at denne Kunst laegger an
paa med en vis Sandhed at skildre den maegtige, baerende Kraft
eller den begejstrede, svimlende Stra-ben opad? Vil man lade
dette gaelde som Analogon til de andre Kunsters
Sandheds-straeben, saa staa vi atter her paa Umiddelbarhedens Grund og
forholde os paa samme Maade som til den musikalske Sandhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
