Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sidestilles den föregående, saetningerne med «ti»> og «fordi»
derimod ikke. En ejendommelighed, hvorved ti adskiller sig
både fra derfor og fordi, er, at to saetninger med ti ej kunne
sidestilles hinanden. — Som bekaendt har ti tidligere tillige
vaeret brugt på en anden måde, hvoraf vi endnu have eu
laevn-ing i vendinger som: «ti kaendes for ret» o. desl. Her står
ordet ligesom andre begründende biord i den logiske
hovedsaet-ning og med samme ordstilling, men det afviger dog ved at
kraeve den forreste plads i saetningen og ved ikke at tillade, at
denne sidestilles med den föregående eller med en anden
saet-ning med ti. — Det sidst omtalte, foraeldede ti ville vi for
kort-lieds skyld betegne som ti1, det andet, almindelige som ti-. Af
andre forkortninger anvendes i det felgende: S. = skånske
lov (med kirkeloven), E. = Eriks seellandske lov, V. =
Valdemars sael. lov, J. = jyske lov, F. = Flensborg bylov, alle i
T horsens udgaver; Br. = Brand ts udgave, Br. L. = Bran dts
gammeldanske laesebog.
Ti er som bekaendt opstået af oldn. pi, pvi (i norske
diplomer også py, glsvensk py, nysvensk ty), der hyppig brugtes
som begründende biord (eg. grundens hensynsform, Lund, oldn.
ordföjningsl. § 53). I samme betydning sagdes også undertiden
fyrir pvi, f. eks.: Egill . . . vissi, at pat gjalorö var göfugt, ok
fyrir J)vi var porgerör gipt Ölafl (Egils. k. 81). Undersege vi
nu vore aeldste handskrifter — fra omtr. 1300 —, da ville vi
— på en enkelt undtagelse naer — kun finde den sidste,
sarn-mensatte betegnelse (begrundelsen udtrykkes også undertiden
ved thcer force, som dog oftest betyder: for det). F. eks. S. 4,7:
bithia sae swa guth hialpa, at hini soro raet, oc a han fore thy
oc aengin annur man; E. 2,52: oc standaer for thy dagh oc
iamlange, at bondaen fangaer ey sin raet; J. 1,33: aen ganga»r kvnae
wald yvaer, haf aekki for thy tapaeth sit goz; F. 63: en tho at
han aer ei hiem, tha aer han ei orsak for thy. Hos Uarpestraeng
(tildels også i F.) bruges for thi, f. eks. 1,10: thaen forstae hauaer
lang rot oc hetaer for thi lang. I V. bruges ssdvanlig for thet
f. eks. 3,2 (== S. 4,7): bithae them swa guth hialpse, at hini
sworae sat, oc for thet a han thet oc aenghaen annam man.
Alene forekommer thy et sted i fortalen til J., som straks skal
anf«res; men delte sted er, så vidt jeg har bemerket, uden
sideslykke. — 1 de anlorte eksempler viste for thy tilbage til
det föregående, men det kan også gå på det felgende (derfor
•—at), hvorved da dels en hensigt, dels en grund kanbetegnes;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
