- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
233

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.Man kunde maaskee undre sig over, at Digteren kunde
tiltale et saadant blandet Publicum, hvoraf Nogle kjendte det
my-thiske Stof i alle dets Enkeltheder, Andre mødte aldeles uden
Forudsætninger. Unægtelig ligger der her en uendelig
Vanskelighed, men som dog enhver stor Digter til enhver Tid med

største Lethed har ovenundet. Digteren har en Tryllestav,

hvormed han aabner Øiet paa den Ukyndige og bringer den

altfor Kloge til at glemme, hvad han vidste, før Forhænget blev

draget bort; hvorved han bringer Tilskueren til at troe paa det
Umulige og være blind for de ubenyttede Muligheder: Han

river med i Illusionen. At forfølge alle de dertil hørende
Midler, Rhythmen og Musiken, Ordets Magt over Sjælen,
Skuespillerens Sikkerhed, som bringer Tilskuerens Skepsis til at
forstumme, Sceneriet o. s. v., er deels overflødigt, da Enhver kan
studere det af Nutidens Drama, deels unyttigt, da Virkningen
ikke opnaaes ved en mechanisk Sammenstillen af Midlerne, men
ved den geniale Benyttelse af dem, og Genialitetens
Naturbestemmelse er jo netop ikke at lade sig brirtge i System. Her
bliver det derimod af Vigtighed at paavisø, at det antike Drama
i denne Henseende ikke har været anderledes stillet end det
moderne. Et yderligere Vidnesbyrd derom er Aristoteles’
Bestemmelse, at Tragedien skal frembringe ileoc, qofiog og sxnlij&g
(Cap. 14). Hvorledes skal nu Frygt eller Spænding fremkaldes,
naar ikke Tilskueren, hvis han tilfældigviis kjender Resultatet,
dog i Øjeblikket glemmer det? Tragedien skal ogsaa efter
Aristoteles fVemstille Omslag fra Lykke til Ulykke eller omvendt
(*?£ tvnylav ix Sifgwx^ccg ij £% evtvxiag cl* åvGtiyiav
(AétaflaÅ.-l§tr. Cap. 7); hvis ikke o: Spændingen og den dertil

hørende Illusion, hørte med til Tragedien, var det jo nok
simpelthen at fremstille Ulykken eller Lykken, efter at Omslaget
var skeet. Som Midler til at vække denne yoflog og sitog
nævnes: neQMéTéict) som finder Sted, naar Resultatet bliver det
Modsatte af det, den Handlende tilsigter, f. Ex. i Lynkeus, hvor
„den Anden føres til Døden, Danaos følger efter for at faae ham
dræbt; men Resultatet bliver, at denne bliver dræbt, hiin
frelses”; og dvayvoiQiaiq, Gjenkjendelsen i det afgørende Øieblik,

fulgt af den næste, og Tilskuerne altsaa ikke have ret lang Tid til at
reflectere over Ordene, vil man let see, hvor Meget der er bygget paa
Sand af det, som opstilles i de sædvanlige Noter. Derimod kunde man
tit enske Fortolkerne bedre Øie for, hvorledes Replikerne gjensidig
belyse hverandre, og hvad Skuespillerens betoning og Gestus kan lægge
ind i dem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free