Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til en falsk Skipperefterretning, viser det os, hvor frit han
behandlede Traditionen. Men lad os hellere see denne Scenes
Betydning i selve Dramaet. Odysseus’ Plan er vel beregnet:
Philoktets Frygt for at slæbes til Troia af Odysseus skal
fremskynde hans Gang ned til det Skib, hvor netop Odysseus venter
ham for at føre ham med sig til den forhadte Leir; og den
Maade, hvorpaa den foregivne Kjøbmand gjør ham troskyldig
ved at lade sig sin Fortælling afnøde, er snedigt udtænkt. Men
det er netop Digterens Hensigt at vise, hvorledes Uærligheden
kommer tilkort. Næppe er den Fremmede gaaet, før Philoktet
vender sig til Neoptolemos i den største Fortvivlelse, og med
saadan Tillidsfuldhed søger Hjælp hos denne, at hans før saa
let inddyssede Samvittighed begynder at vaagne. Vel udtaler
han det ikke ligefrem, men det sees let af en enkelt Replik,
der ved Skuespillerens Bevægelser har kunnet fattes tydeligere
af Tilskueren. %
Før den Fremmedes Ankomst er det Neoptolemos, som
ivrig har paaskyndet Afreisen (v. 464):
Lad os nu skynde os herfra; saasnart en Gud
os giver gunstig Medbør, vil vi seile strax.
Men nu, da han jo skulde hykle Frygt for at indhentes af
Phoinix, og da Philoktet i sin Angst for den ventede Odysseus
ikke kan komme hurtig nok afsted, svarer Neoptolemos (639 flgg.):
N. Nei lad os blive her, til Vinden har sig vendt;
da kan vi lette, nu den blæser stik imod.
Ph. O, man har altid Medbør, naar fra Ondt man flyer.
N. Sandt nok, men Vinden blæser ogsaa dem imod.
Ph. Nei aldrig har en Røver havt ugunstig Vind,
naar der var Leilighed til Rov og Tyveri.
Efter dette Udbrud af Philoktets Misanthropi kan
Neopto-iemo8 ingen Indvendinger gjøre, og da det desuden ikke
stemmer med Digterens Oekonomi allerede nu at lade det Gode
vinde Seir i den unge Helts Sjæl, griber han det bedste Middel
til at døve hans Samvittighed. Han lader hans Opmærksomhed
blive henvendt paa Buen; Philoktet maa lade ham føle paa den,
og rigtig besee den. Derved ere atter de ærgjerrige Tanker
vakte og alle Betænkeligheder forsvundne.
Det er vel værd at lægge Mærke til den Maade, hvorpaa
Omslaget i Neoptolemos’ Sjæl foregaaer. Man hører ingen
Re-flection, ingen Overveielse for og imod, men pludselig, ligesom
han vil gaae ned mod Skibet, standses han af en usynlig MagU
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
