- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
97

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa denne objeclive maade om sip labte føder; men saa er det
ialfald ikke den senlige smerte, som bryder frem. Og ban
kande kun da udtale sig saaledes, saafremt det, han sagde,
borte med i et forstandigt raisounement. Men en af delene
kræves, enten smerten lydelig udlalt eller raisonnementet
forstandigt. Ingen af disse fordringer er ber tilfredsstillet. Ovenfor
fi 46—47 har Telemach paa én gang tilfredsstillet begge:
smerten er skjønt udtalt, og udtalelsen er begrundet i
sammenhængen.

Sætningen tø* o y’ «J rmaa l forbindelsen betyde:
•hvad enten han lever eller han er død*. Denne brng af »J
istedenfor itu — tixt eller tits — ^ er nok meget tvilaom.

Jeg finder den ikke bemærket af nogen, og det eneste lignende

sled, jeg kjender, £ 149, opfattes af Bekker som s p nr s maal.
Hvorledes nu end dette forholder sig, saa er ialfald den samme
sætning £iu» o / <y té&tn/)ta paa de 3 steder, hvor den ellers

forekommer |d 110. 837 1 464), overalt en afhængig spørge-

sætning, styret af et uvidenhedsudtryk, og har sin plads isvar
paa et spersmaal (<J (10 vistnok sindrigt foregribende
spørs-maalet). Udtrykket synes at være blevet den stadige formel,
naar man i det episke sprog skulde betegne flildstsndig uvidenhed
em en efterspurgt persons skjæbne; thi Odysseus bruger den
(2 464) i iH svar til Agamemnon, sotv efterat Agamemnon har
Ngt, at ban véd, Orestes er ikke dm). Kun paa vort sted
bruges denne formel uden hensyn til noget spørsmaal, i
disjuncti v betingelse, med den beiydning, at hoved satn ingens
indhold i begge tilfælde skal gjalde. Men ogsaa denne
hovedsætningens gyldighed sér betænkelig ud i det sidstan ferie
tilfalde. Efter andre homeriske steder at dømme — og ikke blot
homeriske — skulde man vente, at Telemach for det tilfælde,
ai faderen var død, tænkte sig ham, ikke ø>Uo£> men

rfto miv&sc* yufø, vlq&ev yfø vni £09*91 jjeQOtirn, si» \4lSao
dd/MMAi’, og mellem d« to tilfælde, som ber slaas sammen ved
ei i ligegyldigt hvad enten — eller, gjøres der ellers en
himmelvid adskillelse, som neiagtig udfores, t. ex. i 888
v 207

ti ire« m fftitt xal ogg (f dos ysMoio.

ti f fdf itfyfu »ai tlv *Atdao åopotatv ». t, JL,

En anden sag er det, at en bestemt looalitet kan angive*
søm den afdødes hvilested (i? 114 r 243). Men hverken hos
Grækerne eller noget andet folk har vel nogen i alvor ud trykt

v

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free