Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
falder av sig selv tiere på 2del og 4de end på 3djé. Lov «r
dette ikke, end ikke i stavvers: verset er ikke bundet til fast
skifte eller tal av tungere nedslag. I 2 håndskrifter av Otfrid
mærkes, for oplæserens skyld, de tunge nedslag, 1, 2, 3, eller
alle 4, med tontegn. Stave falder selvfølgelig på tunge ned-
slag, og er derved meget naturlig indskrænket til 2 i 1 vers:
de fleste vers har netop 2 tunge rodstavelser.
Riravers rimer parvis, ligesom stave forbinder versepar.
Ulighed meHem parrrets led, Iste med 2 stave, 2det med 1, og
med tiere udfald av opslag, eller av nedslag desuden,
udslettedes i rimparrene.
... 1 rimdigte forbindes sædvanlig 2 rimpar ved ordfdjningen.
I stavdigte1) kan 2 versepar som strophe eller snarere
halvstrop he måske spores.
Stave følger samme regler som i oldengelsk og
oldnordisk. De forsmås ikke i rimdigte, når de tilbyder sig. I
rimdigte findes enkelte par med stave, uden rim, og i stavdigte
enkelte med rim, uden slave.
. Rim er kun »mandlige«, etler rettere: kun sidste stavelse
behøver at rime (ginerjan: man); men rim til overflod, på 2,
3 stavelser, forsmås aldrig (fundan: gibundan; JlllSrane: gibSrane).
De 2stavel8es er ikke »kvindelige«, da de er 2 nedslag (senere
t t
fremgik kvindelige rim — gefunden: gebunden — av slige
2fodsrim). Ender verset uregelret med opslag, rimer endda
/ t \ t \ \ f \
kun sidste stavelse (g^te: himile; altf ord ffron:bergon)y så rimet
alligevel ikke bliver kvindeligt, om epd verset kan kaldes så.
Mærk, at 2 selvlyd sammen (hver i sit ord: ze imo) tiest
ikke er 2 stavelser. Dette viser 2 håndskrifter av Otfrid tit ved
prik under den ene. At hermed menes, at den falder ud, ikke
at de (som i romanske sprog) »sldjfes«, skonnes av, at 1
håndskrift udelader de selvlyd, som 2 andre sætter prik under 2).
Oldhdjtyske vers. 8)
Klarest ses tonelovene i rimvers, fordi de faste 4 nedslag
ikke tillader forskellig regning.
*) 1 tryllekvadene og i stamperne nf et hedensk kvad i Muspilli og
Weiszen-brunner bon, men ikke i munketildigtningerne; heller ikke i Hiidebrand.
a) Graff s. XVI. Kelle s. 158.
*) Jeg r&der til at læse. med nytysk udtale, uo ua — u (guat som gut),
io ia ie = i (lioht som lieht), iu = dj (liuti som leute) (eller som ju);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
