Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Officeersstab ville faae, hvis de ikke allerede have faaet,
udmærkede Kræfter tilførte fra den forældede Studenterstand.
Ja vil man sige, det er nu altsammen meget godt, men
det er ikke Beviser, det er kun Formodninger eller Paastande.
Lad være, at det er saa, men de ere byggede paa Overbeviisning
og pædagogisk Skjøn og henvende sig til almindelig pædagogisk
Sands. Meget mere k;m der ikke gjøres paa dette Omraade.
Tiden og Erfaringen maa fure det endelige Beviis for eller imod.
Er det ikke et advarende Fingerpeg , at man i Frankrig havde
optaget Tvedelingen og har opgivet den igjen? Følgerne af det
foreslaaede Skridt synes ogsaa at være lydelige nok, thi de ville
være skjæbnesvangre for Latinskolens Tilværelse. Slaaer man
først det fast, at den høiere Almeenskoles Underviisnihg ikke
skal bygges paa de Dannelsesmidler, som til alle Tider og hos
alle Folk liave været erkjendte for de ypperste Midler til
Aandsudvikling, men paa de Fag, som det unge Menneske antages at
have særlig Brug for i sit praktiske Liv; gjør man med andre
Ord Almeenskolen til en Forskole, ikke for Livet, men for en
særegen Livsvirksomhed, saa har man undertegnet de klassiske
Studiers Dødsdom i Skolerne. Begynder man først at forme
Almeenskolens Underviisning efter det velbekjendte Baub paa
det nyttige, paa noget, som man kan bruge, noget, man kan
leve af, bliver det vanskeligere og vanskeligere at bevare en
ideel Opfattelse af Skoleunderviisningens Formaal og endnu
vanskeligere at gjøre den gjældende i Skolen selv. Af reent
praktiske liensyn, af Nyttehensyn, vil man formodenlig i Begyndelsen
holde paa, at de, der ville studere Philologi, Theologi, Medicin
og Jura skulle have taget Latinstudentexamen; men man vil
snart finde, at Latin (for ikke at tale om Græsk) ikke er til
Nytte for Juristerne, dernæst, at den ikke er til Nytte for
Medicinerne; Theologerne ville snart faae Græsk henviist til deres
specielle Fagskole, og Latinen følger siden efter; tilsidst staae
Philologerne ene tilbage paa Latinskolens Buiner, og for deres
Skyld bevarer man den naturligviis ikke i dens gamle klassiske
Stiil.
Istedenfor altsaa at sige: I et saa demokratisk Land som
vort, og i saa materialistiske Tider, som vore, er det nødvendigt
at benytte det vigtige Middel, som Latinskolen yder til at løfte
en saa stor Deel af Befolkningen som mulig op til den høieste
Almeendannelse, som Tiden kan yde, saa hugger man den
fortrinlige og sunde Stamme af Dannelsesmidler, som Skolen be-
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
