Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gere har været indfort i talen), og anaphorisk, d. e. optager en
allerede i talen nævnt pjenstand1). Som ægte deiklisk pronomen
har vi det f. eks. Mattii. 8, 27: Hvileiks ist sa, ei jah vindos
jah marei ufhausjand immaf Iloianog éauv ol’zog, <m ol
civtfiot xai f) &ccXaaaa vnaxorovoiv avttS",
Også i Nordisk brugtes i meget gammel tid sa, sit, pat, der
i form svarer til got. sa, so, ftata, som det deikliske ‘denne’.
Denne sprogbrug findes oftere i de gamle runeindskrifter, både
de, der er affattede i den længere, og de, der er affattede i
den kortere rækkes skrilt. Således begynder indskriften på
Kokstenen i Ostergotland med: AFT TJAMUp STaNTA RUN Ar
J)Ar efter Våmod stå disse runer (de runer, du her læser); på
runestenen fra Slesvig læses: aSFBIpR KABpl KUMBL
pAUN aFT SUTBIKU (det tilfoiede n i paun forandrer ikke
betydningen af pau). Jævnfor mine bemærkninger i lidskr. for
pbilol. og pæd. VII, 320 f. 331. 349. Men denne brug af sd,
sil, fiat trængtes tidlig til side. Det var naturligt, at folket til
ligefrem at pege hen på gjenstande i udenverdenen nær ved den
talende sogte at danne og virkelig fik dannet et nyt ord med
fyldigere lydlegeme end sd, sti, pat,- hvilket sidstnævnte også
brugtes i andre væsentlig forskjellige betydninger. Det er
åbenbart de samme elementer, der i alle germanske sprog (udenfor
Gotisk) er anvendte til at danne det forholdsvis nye adjektiviske
og substantiviske ord for ‘denne5. Ensartetheden slår os straks,
når vi sammenstille de almindelige former for nomin. ental i
hankjon i OhJhGilysk deser, Oldeng. pes, Oldfris. this, dis,
Old-nord. pessi. Denne overensstemmelse i dannelsen af et ord,
der i sin fulde udvikling og fasthed ikke kan have været til på
et fællesgermansk trin, minder os stærkt om, at
overensstemmelser mellem forskjellige sprog ikke lade sig forklare alene af
de lo momenter: bevarelse af hvad der oprindelig var fælles og
lån af et sprog fra et andet, men at de også kan være udtryk
for en på forskjellige punkter stedfunden ensartet udvikling.
Denne har vistnok for en stor del sin grund i lignende forhold
overhoved, hvorunder vedkommende folk leve: påvirkning af de
samme kulturstrømninger, indflydelse af statslivets og
familielivets ensartede indretning saml af nærbeslæglede naturomgivelser.
Men en ensartet sprogudvikling står dog også i mangesidig
’) Se om Otlfii og irrtttf ond Wlndisch i Curtiiis’s studien zur griech. und
lat. grammatik, 2ter bd. 2tes heft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
