Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tonede si (sé) formelt ligegodt være opstået af sai og af sehv;
med hensyn til brugen ligger sai nærmest.
Mod den givne forklaring af sdsi ‘denne’ vil man kanske
indvende, at ordet for ‘se!’ måtte stå forst. Men denne
indvending gjendrives ved den gotiske bibeloversættelse. Kom. 7,
6: lp nu sai andbundanai vaurpum Nvvi di xuirfg’/
Ligeså gjengives vvvi di ved ip nu sai 1 Cor. 5, 11; 2 Cor.
8, 11; Eph. 2, 13. 2 Cor. 8, 22: appan nu sai vvvi di. Galat.
4, 9: Ip nu sai Nvv di] her har Vulflla måske havt læsemåden
Ni’vl di for sig. Jfr. også 1 Thess. 3, 8: tinte sai libam on
vvv £to[iiv. De fem forste steder er her af vigtighed, ikke blot
fordi sai er stillet efter nu, men også fordi det er brugt til al
gjengive det enklitiske i\ at ikke dette, som Grimm deutsche
gr. 111, 2-47 synes at mene, grunder sig på forveksling af vvvi
di med vvv ids, sér man deraf, al Vulflla gjengiver di på disse
steder med ip eller appan. Vi har altså her allerede væsentlig
den samme brug af ordet som i nord. sdsi.
At -si (-se) i det ældste Nordisk blev brugt i flere
forbindelser til at fremhæve den påpegende betydning, tor antages.
El spor har jeg (tidskr. for philol. og pæd. VII, 2.S0) påvist på
Års-stenen (Ålborg amt): STIN KU ASK MRSI STaNTA
LaKI d. e. stcirin kvezk hér »i standa l^ngi1).
Den givne forklaring af sdsi slottes også ved sjd nom. sg.
mase. og fem. Tidligere blev sjd erklæret for enstydigt med
sd, su’, men Fritzner har påvist, at det ligesom pessi betyder
‘denne’. Til de af Fritzner anforte bevissteder kan f. eks. foies:
på den nu forsvundne runesten på Kvamine i Bergens stift stod
der: [N. N. reiste denne sten lil minde om N. N.] IS IIIE
UAS HAUKUIN IS STIN SIA STINTR es liér vas hnggvinn
es st^inn sjd stendr] gi. norsk homil. s. 4 1. 2 sia Icynning,
der oversætter ’haec eognilio’; Helg. Hjorv. 40: sjd mun i heimi
hinstr fundr vera. Delte sjd forklarer jeg med storre tryghed
end tidligere (tidskr. for philol. Vil, 321) af sesd, fem. sesu,
så at det indeholder de samme elementer som sdsi, silsi, kun
i omvendt orden, s i indlyden er her udtrængt ved
dissimila-tion. En lignende lydovergang har vi i jdrn = isarn, vårr
‘) 1 Oxforder-ordbogen s. XXV11I b sammenstilles de pronominale suffixer
-su og -sa i hver-su og pvisa. Men de lo endelser er af aldeles
l’or-skjellig oprindelse: hversu er, som sideformen hversug viser, sammensat
med en kasus af vegr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
