Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der vare egentlig private. Større Colonieanlæg udfortes i
Forening af væbnede udvandrende Hobe, men ogsaa mange enkelte
Colonister nedsatte sig med Familie hist og her under
Beskyttelse af de novgorodske Embedsmænd, der som Skatteopkrævere
bereiste Landet, og i Nødsfald af de Tropper, som den
novgorodske Begjering ofte udsendte for at sikkre sine Indtægter og
opretholde sine usurperede Rettigheder over de Indlodte. At
vi kun have Efterretninger herom for det hoie Nordens
Vedkommende, har udentvivl kun sin Grund i, at vore
Efterretninger ikke ere tilstrækkelig gamle. Vi lære af Nestor, at
Novgorod i det ellevte Aarhundrede har havt fælleds Fyrste, snart
med Bostov og Suzdal, snart med Cernigov og Bélozersk1).
I denne Tid har sikkert Intet været til Hinder for novgorodske
Colonisters Udvandring til disse Provindser. I det niende og
tiende Aarhundrede havde, som vi ligeledes lære af Nestor,
Varæger nedsal sig i Bélozersk og Roslov, ja endog i Murom,
og vare i disse Byer det herskende Partie9). Novgoroderne, der
udgjorde eet Folk med de indvandrede Varæger, ere sikkert
traadte i deres Fodspor. Under Ruriks tre nærmeste
Efterfølgere Oleg, Igor og Svjatoslav, der bestandig vare beskjæfligede
i Syden, og saa godt som overlode Norden til sig selv, er det
ikke utroligt at Novgorod har tilladt sig at opkræve Skat ved
Volga og Oka, ligesom siden ved Dvina. Men fra Jurij
Dolgo-rukis Tid, da der stadig herskede et spændt, fjendtligt Forhold
mellem Novgorod og det suzdalske Fyrstendomme, maatte dette
begribeligviis ophore, og at ingen novgorodsk Skatteopkræver
mere kunde vise sig i Landet, følger af sig selv. Det er
sandsynligvis fra den Tid af, at Hovedstrømmen af den novgorodske
Goionisering har vendt sig mod Nord. Kjøbmænd fra Novgorod
vedbleve imidlertid at bereise Storfyrstendømmet, og naar delte
kom i Krig med Novgorod, lod Storfyrsten dem alle fængsle3).
Men Novgorods eget umiddelbare Opland strakte sig paa den
Tid langt ud over Valdaiplateauet, mod Ost til liélozersk og
mod Sydost til Torzek, Zubcev og Volokolamsk; at disse sidste
have været novgorodske Colonier og Ijent som Grændsefæstuin-
*) Chronica Nesloris, ed. Miklosicli, p. 3 61 —163 («Nestors russiske
Kronike« paa Dansk, S. 167—169).
2) Chronica Nesloris, ed. Miklosicli, p. 10 («Nestors russiske
Kronike », S. 29).
s) KapaM3iiin,, lil, CTp. 46; 99.
Tidskr. for Philol. o« P*dag. IX. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
