Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
chinski udentvivl bleven foranlediget til ved Betragtningen af de
saakaldte Gammellroendcs Sekt, der vistnok har en saadan
Cha-rakteer1). Men heri ligger heller ikke noget særlig
Ejendommeligt for Moskoviterne; den er f. Ex. beslægtet med det Rore,
som opstod her i Landet i Frederik den Sjettes Tid, da der
indfortes en ny Psalmebog; til en Borgerkrig forte det rigtignok
ikke, thi den Uvidenhed, som udfordres til en Fanatisme af den
Art, fandtes naturligviis ikke i Danmark i det niltende
Aarhun-drede. Om de saakaldte Sobotniki, der skulle udgjore en jodisk
Sekt, savnes tilstrækkelig Oplysning9); mægtig eller
indflydelsesrig er denne Sekt ialtfald ikke. Men at ogsaa nuværende
mo-skovitiske Sekter stræbe efter Aandslrihed, bevise Duchoborcer
og Molokaner, der egentlig fra forsi af vare Qvækere3). At
Hvide-og Lillerusserne ere fremmede for alt Sekteervæsen, berettiger
dem ialtfald ikke til at ansee sig for bedre Europæere end
Mo-skovilerne, thi blind Lydighed mod Ancloriteter er, selv efter
Duchinskis Mening, ikke noget charakleristisk Træk for
Europæerne i Almindelighed, saa lidt som særlig for Slaverne, hvad
Bøhmens, Polens og Serbiens Kirkehistorie tilstrækkelig viser.
Heller ikke i verdslig Henseende finder den forudsatte
Grund-forskjellighed mellem de to Stammer Medhold af Historien. I
Forholdet mellem Fyrste og Folk viser der sig blandt Slaverne
indbyrdes en ikke ringe Forskjel mellem Syden og Norden. I
Novgorod, der endnu paa Nestors Tid var halv varægisk, og
hvis Borgerskab havde faaet sine Kettigheder forfatningsmæssig
tilsagte ved et Frihedsbrev af den forste Jaroslav (omtrent 1020),
finde vi, vistnok ikke en Republik, som man ofte, men neppe
med Rette, har kaldt det, men ganske vist et Slags indskrænket
monarchisk Forfatning, som Folket forstod at sa;tte Priis paa og
opretholde. Byen havde en kort Tid, nemlig under Rigels Stifter
Rurik, været Sæde for selve Storfyrsten, lians Efterfølgere, der
havde flyttet Residentsen til Kijev, lode Novgorod bestyre af
Statholdere , indtil Ruriks Sønnesøn Svjatoslav paa Novgorodernes
*) Haxthausen, Sludien iiber Rusland, I, S. 348—376: Oii.iaperB,
IV, cTp. 169—195; V, erp. 85-114.
s) Haxthausen, I, S. 347.
3) Haxthausen, I, S. 376—420; Oiuiapcnb, V, CTp. 64—68. At
disse Sekter skulde være ubetydelige og lidel talrige, som Duchinski
paastaaer, bekræftes ikke ved de energiske Forholdsregler, den
russiske Regjering har fundet sig foranlediget til at tage mod
Duchoborcerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
