Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Forandring i disse Forhold begyndte i Danmark at foles ved
Midten af forrige Aarhundrede, og Regjeringen sogte fra 1768
af ved en Række begunstigende Lovbestemmelser at fremme en
saadan Udskiftning, at hver (laard fik sin særlig tilhorende,
vedvarende og saa vidt muligt paa eet Sted samlede Jord. Meest
bidrog herlil Loven af 23de April 1781, der gav hver Lodseier
Ret til at fordre sin Andeel udskiltet og derpaa indhegne den.
Sagen havde dog mange Vanskeligheder, skred langsomt Irein
og er maaskee endnu ikke ganske tilendebragt; i 1837 var
henved 1 l’roeent af Danmarks hele Areal endnu ikke udskiftet
I Sverrig, hvor ganske lignende Forhold have hersket, begyndte
Udskiftningen lorst 1802 2). Af det her Anforte tor man vist
temmelig sikkert drage den Slutning, at denne hele Institution
fra forsi af har været almindelig hos den gothiske Folkestamme
saavelsom hos den slaviske. Danner den, som Haxthausen
mener, en Overgang fra Nomadeliv til Agerdyrkning, saa er den
et Beviis paa, at denne Overgang har været meget svær, siden
Overgangstrinnet har behovet Aartusinder for at passeres; men
jeg seer forovrigt ikke klart, hvad Lighed eller l’orbindelse der
egentlig er mellem delte Jordiæliedsskab og Nomadelivet. At
man i Tydskland nu finder saa faa og saa ringe Spor af denne
gamle Landboforfatning, kan ikke undre os i Betragtning af de
store Omvællninger og Forandringer, som Folkevandringen og
Leensvæseuet have bevirket. Endnu miudre kan man vente at
finde Spor dertil hos de romanske Nationer, hvor forsi den
romerske Forvaltning og derpaa Allodial- og Feudalforholdene have
tilintelgjnrt de oprindelige Institutioner indtil de sidste Levninger.
Skulde man noget andet Sted i Europa haabe at finde Oplysning
yngre Sonner maa udsættes for at blive besiddelseslose. Det er
imidlertid en Forskjel i Principer, som ikke nodvendig medforer en
ligesaa slor Forskjel i Praxis, hvad der netop fremgaaer af
Hax-thausens Idvikling paa del her anforte Sted. Paa den anden Side,
om «Gaardboer« i Halland, d. e. Saadanne, som boe i liaard
sammen, men dog have hver sin Jord, jfr. Arenl Bcrntscn, S. 405,
om «halv Boel, Fjerding, Olling«, Kolderup-Hosemingc, I, S. 226,
om «Boelsbrodre, Ottingsbrodre, («aardbrudre», Clir. L. K. Stcmann,
den danske Retshistorie indtil Christian Vs Lov. Kjobenhavn 1870,
S. 450.
’) Bergsoe, 11, S. 173.
’*) Agardh och l.jimgberg, forsok till en slalsokonomisk slalislik ofver
Sverige, Stockholm 1852—63, IV, S. 118 flgd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
