Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
des ordentlichen Gerichts (der Epheten) iiber Zusammensetzung
eines ausserordentlichen, welches mit dreihundert Standesherren
besetzt im Areopag, als der Gerichtsstatte fur vorsåtzlichen
Mord, die Thåter verurtheilte und des Landes verwies». Endnu
tilfoier han, al disse Udelukkede saaledes noia’gtig
korrespondere med «dem, der vare domte for Tyranni" (Kvlons Tilhængere),
og at det var naturligt, at der vistes lige stor Retfærdighed mod
begge Parter. Jeg er aldeles enig med Westermann i hans
Beviisforelse og Resultat; kun een lille Bemærkning. Det sees
let, at dette ikke er en ny Forklaring, der er rigtigere end
den foregaaende; thi hvis Solon kun havde tænkt paa
Alkmaio-niderne, kunde han ikke have ladet sig noie med at nævne
«dem, der vare domle paa Areshoien», eftersom da alle de for
forsætligt Mord Domte vilde komme med. Solon har naturligviis
baade tænkt paa disse og paa hine, og Forklaringen er
saaledes udfyldende til den forste, idet den omfatter en særlig
Klasse Domfældte, som det mulig enten var Solon
magtpaalig-gende at faae holdt borte fra Staten, eller som han af
Hensyn til Folkestemningen ikke troede at burde indbefatte under
de Amnesterede. For nu ikke at paadrage sig Lvillie ved
særlig at nævne dem, undtog han fra Amnestien hele den
almindelige Klasse Domfældte, under hvilken de henhorte, nemlig alle
dem, der vare domte for forsætligt Mord, ligegyldigt, paa hvilket
Sted Dommen var fældet; og han betænkte sig uden Tvivl saa
meget mindre herpaa, som hans og hans Samtids Anskuelser
angaaende Mordere sandsynligviis vilde have bragt ham til at
oplage i Loven en lignende Bestemmelse, uden Hensyn til, om
den vilde ramme Alkmaioniderne eller ikke1).
*) 1 Modstrid med den her fremsatte Opfattelse antager Ernst Curtius i
sin Griechische Geschichte I, S. 280, at «damals auch ohne Zweifel den
Alkmaoniden die Heimkehr gestattet wurde, deren hochbegabtes Geschlecht
der patriotische Gesetzgeber nur ungern vom Staate ausgeschlossen sah.
Es ■war ein liberaus gunstiges Geschick, dass ein Mitglied dieses Hauses
sogleich Gelegenheit hatte, dem Vaterlande ausgezeichnete Dienste zu
leisten. Ein Alkmåon -nar attischer Feldherr im Lager vor Kirrha und
trug wesentlich dazu bei, den heiligen Krieg zur Ehre Athens zu
be-endigen». Hvorfra kjender Curtius Solons Stemning lige overfor
Alkmaioniderne? Den hellige Krig begyndte lidt for Aar 600 (Clint. fast. Hellen,
ed. Krtig. S. 207 f.), saa at Alkmaion godt kan have været Anforer for
Solons Lovgivning. Plutarch (26).. c. 11), saavidt jeg veed, den Eneste,
der omtaler det, siger Intet om, i hvilken Deel af Krigen Alkmaion var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
