Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Euripides af Frygt for Areopagos ikke vovede aaben lyst at
udtale hiiu sin Tro paa den ene sande Gud, denne sin
Athe-isme1); hvor megen Vægt man tor tillægge saadanne
Efterretninger, er ikke godt at vide; de vise imidlertid, at man i det
Mindste i den senere Tid antog, at Areopagos ogsaa i
Frihedstiden havde haft Ret til at træde op mod Angreb paa
Statsreligionen. Utvivlsomt bliver dette ved et Sted hos
Harpo-kration, der beraaber sig paa en af Lysias’s Taler. Han siger
ved Ord. imd-érovg iogtag’ IfJoxgazqg ’Agsonaymxw. Tag fi-rj
JTctTgiovc, aU(,K d’ imiptjcpiit-ftiGag im&itovg ixaXovv- ’EXéytto
di nag aviolg xai aXXa sni&nct nva, onoaa (urj naiqia oi’ta jy
’Ayfiov nayov ftovXq idixa&v, «c Uacfic noiti Auaiag iv rcio
ngog itjv Migidqfiov ygaif rtv. Schomann anforer i sit Skrift «de
comitiis Atheniensium" disse Ord og del bekjendte Tilfælde med
Paulus i Athen som Geviis for, at Areopagos har haft Ret til
at skride ind mod Enhver, der dyrkede andre Guder end
Statsguderne og iudforte en ny Kultus5). Dette er nu afgjort
urigtigt; thi, som Hovgaard har viist3), om end Staten af sine
Borgere fordrede den Ira Fædrene arvede Tro paa Statens Guder
og straffede Enhver, som forvanskede deu, drev Spot med den
eller fornægtede den, hvad enten han antog nve Guder i de
Gamles Sted eller forkastede al Religion, saa tillod den dog
Enhver frit at dyrke sin Gud paa sin Maade, forudsat at hans
Gudsdyrkelse ikke vakte Anstod mod den offentlig^ Sædelighed
og at han ikke gjorde noget Angreb paa Statens Guder; ja
Staten lagde end ikke nogen Hindring i Veien for, at dens egne
IJorgere, naar blot ikke den offentlige Tro, den offentlige Moral
og Kultus derved aabenbart angrebes, frit kunde inrlfore og
dyrke fremmede Guder ved Siden af de af Staten anerkjendte
Guder. Sammenhængen er da oiensynligt: sniOsza brugtes hos
Athenaierne 1) om de officielle, ikke oprindelige, men senere
indstiftede Statskulter og -fester; 2) om meget andet senere
*) Justin. Martyr, cohort. ad Graec. 22; Plut. de placit. philos. I, 7, 2
(moral. p. 880).
a) Hans Ord i Texten S. 300 ere: «si quis non adscitos publice deos
privato consilio colere novasque et ignotas caerimonias invehere auderet,
de eo crimine Areopagum iudicasse certum est>.
3) O. A. Hovgaard >Det attiske Retsvæsen med Hensyn til Religionsfor-
seelser» i Indbydelsesskr. f. d. vidskbl. Realskole i Aarhuus, 1851, S. 7 (T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
