- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Niende aargang /
218

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Al Areopagus kunde virke som Domstol e l’t e r m o d tage n
Anklage ogsaa udenfor Sager om forsætligt Mord osv., er
utvivlsomt. Hovgaard S. 49 ff. benægter det for de religiose Sagers
Vedkommende (de andre Sager kommer han aldeles ikke til at
berore). Vi ville forst betragte den som Nr. 2 ovenfor anl’Orte
Klasse Sager. Med den i Lysias’s Tale ntgi tov at/xov omtalte
Sag har det, saavidt han kan skjonne, folgende Sammenhæng:
«lin vis Nikomachos truede en anden Mand med en dnoyga<frh
fordi han havde omhugget hellige Olietræer [dnoygaijjai fis iyyvg
pogiav d<papl£sif, g 29); men forend endnu Sagen var kommen
lil Behandling for Dommerne, overgav den Anklagede den til
Areopagos, for at denne, der havde speciel Opsigt med
Olietræerne, kunde foretage en forelobig Undersogelse {dtayiyvwaxeu’,
gg 3; 22; 42), der muligt kunde bringe Sagen til Algj&relse
(nagéaxov e/javtov o tt jiovXtad-s xgrjo&ai, g 40), og det er
i Anledning af denne Undersogelse, at Lysias’s Tale er holdt«.
Dette er beviisligt urigtigt. Thi: 1) Udtrykkene o dycuv (g 2),
dywvtOaGtfcti (g 3), Nixofict^og vnd ttåv tx&gtLv neta&tig tutv
ifiwv tovrof tov aycova dyiovi^ttai (g 39), torsoitat XQovw
vattgor tig roaovrov fit xatsotrjotv ciyoiva (g 42), saa vel som

o xcttijyogog g 1 I og andensteds, vilde vel næppe være bievne
brugte, naar det ikke havde været en virkelig Retssag; 2) der
er ikke Spor af, at den Anklagede har bragt Sagen for
Areopagos, Alt viser tvertimod hen til, at det er Anklageren, der
har gjort dette; 3) iyyvg i g 29 er aabenbart en (Ijentagelse af
det lVs Linie ovenfor staaende; det er derfor allerede stroget
af Taylor, og Turicenserne og Scheibe have fulgt ham heri;

4) dntygå((rjv (g 2) og dnoygaWm (g 29) er utvivlsomt, som
oftere hos Talerne, brugt i den almindelige Betydning af
«de-nunciare» (jvl’r. Meier og Schomann • Der att. I’roc.» S. 261 og K.
F. Hermann Gr. Ant. I, I3(i, 13, der udtrykkeligt advarer mod at
forvexle denne Betydning af dnoygaiprj med den særlige
Klage-lorm af samme Navn); 5) g 40 har llovgnard misforstaaet; thi
Sammenhængen er, at Klageren havde forsogt at afpresse den
Anklagede Penge ved at true ham, men at denne ikke havde

eliter Areopagos eller mulig allerede i forstc Forsamling havde
bemyndiget den til Inkvisition. Areopagos lader dernæst Forbryderen gribe,
holder Forhor over ham og noder ham til at tilstaae og levere Krandsen
tilbage*. Selv om muligt andre Kombinationer ere tænkelige, kunne vi
dog ikke benytte dette Kxempel som Beviis for, at Areopagos har liaft
Itet til at modtage Angivelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/9/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free