Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
freilich Bedenken erheben lassen» *|; i sin Verfassungsgeschichte
erklærer han: «ob die Form des Psepliisma, wie es in die Rede
des Andokides eingeriickt ist, authentisch sei, kann man
he-zweifelri», hvorimod han mener, at «gegen den (nhalt sich keine
triftige Bedenken erheben lassen»2). For det Forste gjælder nu
denne hans Udtalelse Psephismaet i sin Ileelhed og fremkommer
hos ham i Anledning af Sporgsmaalet om Lovrevisionen i sin
Almindelighed og dens Forhold til Amnestiloven, saa at det vel
er meget tvivlsomt, hvorvidt han vil udstrække sin Beskyttelse
til den enkeltstaaende Bemærkning om Areopagos’s Tilsyn; men
dernæst, selv om ogsaa hans Paastand ikke kan modbevises,
fordi vi ikke have det fjerneste Hjælpemiddel til at prove
Rigtigheden af Pscphismaets Bestemmelser, — i Forbigaaende vil jeg
dog bemærke, at vi efter Nomotheternes Antal snarere skulde
have ventet Valg af Phyleterne end af Demoterne, — saa folger
jo ingenlunde deraf, at Dokumentet er ægte. Endelig, selv om
Psephismaet ikke fuldstændigt er senere Fabrikat, kan jo
Bestemmelsen om Areopagos være uægte, indkommen fra
tidligere Love. I al Fald vilde Dokumentet i det lloieste kun
kunne bevise, at Areopagos fik Tilsyn med Ovrighedspersonerne;
men heller ikke dette er efter alt det Foranforte sandsynligt.
Vi sagde ovenfor, at der ikke fandtes noget Exempel paa,
at Areopagos havde udovet en stadig politisk Tilsynsmyndighed
overfor Folkeforsamling, Raad og Øvrighedspersoner, saaledes
som Tilfældet havde været for Ephialtes’s Angreb. De Exempler,
man anforer, bevise Intet.
I Aisehin. xazd Ttfidgx- § 81 (T. afgiver Areopagos
Betænkning angaaende en Sag; men af Talerens Ord baade i g 81
[zfjC yag ftovXrfi zijg sv ’Agsim ndyo) ngoGodov noiovfiévrjQ ngog
tov årjfxov xazd zu ipijtpiGfxa to zoviov, o oizog tigrjxti nsgi
T60V OlXljfftCdV TCOV SV Ttj IlvXVt) Og i g (S3 {ijfléli; TO», ft)
’Ay-tjvciloi, oi 3AgeonayTiai ovze xairjyogoiifttv Tiftdgxov ovzs
dnoAoyov/jts^a, ov ydg ij/xtv ndrgidv icfriv) er det klart, at
det er en Betænkning afgiven ifolge særligt Hverv.
1 Demosth. n. zov distfdv. (XVIII), 134 er Talen ligeledes
om et særligt Hverv.
Plutarch (Dooxicov. c. 16 beretter, at efter Nederlaget ved
>) Schomann Gr. Alt. I, 347 og Anm. 3.
Schomann «Die Verlassungsgcschichte Athens, nach G. Grotes history of
Greece kritiseh gepruft» IS54, S. 90, Anm. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
