Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sniaating.
Af J P. Bang.
Et Par Bemærkninger til Homers Odyssee.
1. IX 11 : tovto it fiot xålliGiov svi (fotaiv s’iåsrat sivat.
Ameis: tovto it dies wol; Fåsi (Kayser): n mildert die
Behaup-tung, adverbial: irgend wie, ich weiss nicht wie, med
Henvisning til 11. XXI 101 (t6(poa tt fjtot nscpiåécdai svi (pQsoi
(ftXifQov risv Tqmwv, men her kan n rigtignok henføres som
Omfangets Akkusativ til nsqtåéa!fat: vise nogen Skaansel; det
bliver altsaa ikke noget videre slaaende Parallelsted). Hvorfor have
vel disse Udgivere ikke fulgt Di’mtzers (og Ingerslevs)
tilsyneladende ganske ligefremme og simple Fortolkning: ti— xdXXtaxov
noget meget skjønt? for det første rimeligvis, fordi en saadan
Yttring, efter hvad der er sagt i V. 5 om den samme Ting
{ov yciQ s/wys Tt (ftjfit, islog /aoiiareoor sirat rj ot’ svrpgoovvr]
fisv sxn xaia åfjfiov ånavia o. s. v.), forekommer besynderlig
flov og mat; her synes at kræves en ren Superlativ. Dernæst
have de vel næret Tvivl om, hvorvidt et ubestemt Pronomen ng
en Superlativ passe sammen. Naar vi nemlig sige, at
Superlativ paa Græsk og Latin ogsaa betegner en meget høj Grad,
mon saa ikke det virkelige Forhold skulde være det, at
Grækerne og Latinerne med sydlandsk Livlighed og Tilbøjelighed til
stærke Udtryk kaldte en Ting «den største, skjønneste o. s. v.»,
som vi med vort sindige og nøgterne Maadehold i Talen nøjes
med at kalde «meget stor, meget skjøn» o. s v.? forbandt
Latineren med sit vir fortissimus væsentlig nogen anden
Forestilling, hvor vi oversætte det ved Superlativ, end hvor vi finde
det passende at moderere det i Gjengivelsen? En Philolog har
velvillig gjort mig opmærksom paa Platons Phaidros 230 C.:
2i) ås /s, m Oavftaais, åiouuTaTog ng cpatvsi. At dette dog
ikke ordret er at oversætte «en meget besynderlig en», synes
at fremgaa deraf, at man ved at gjengive det paa Latin ikke
vilde kunne sætte aliquis; dette Sted forekommer mig at høre
ind under Regelen hos Matthiæ II, 487, 4 (3die Udgave) og
Kruger I, 51, 16, 2 og 3 om Tig forbunden med visse
Adjektiver saaledes, at det paa Dansk kan gjengi\es ved «omtrent».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
