Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Note ved IX, 23, 6, skul jeg lier tillade mig at forklare Sagens
Sammenhæng. I Professor Wesenhergs Haandskrift er der
ganske rigtigt angivet, at der for quove skulde skrives quoque, og
samme Ændring er foreslnaet V, i0, 7. Men elter min
Anmodning opgav Forfatteren den begge Steder, da jeg gjorde ham
opmærksom paa, at et saadant ve i Spørgesætninger ikke er
sjeldent. Weissenborn har i sin Note til I, 1,7 samlet nogle
Steder, hvor ve indtræder efter et aut; men det staaer ogsaa
ellers. Se I, 54, 8 (hvor quiilve neppe med Rette er ændret til
quidqur), X, 28, 12, XXIV, 27, 5, XXXIII, 6, 2; 11, 2; af andre
Forfattere Cic. N. D. II, 5, Verg. Æd. III, 368, XI, 735 (X,
150 ve-ve; VI, 319 ve-vel).
O. Siesbye.
TillægsbciiiærEinin»’ til „Etymologisk forklaring af
nogle [tronoiniiH’r i Nordisk’’.
Af Sophus Buyge.
Ovenfor (s. 120) var jeg ikke kommen til klarhed om,
hvorfra det gotiske sai (ecce) har siu oprindelse og i hvad forhold
dette ord står til imperativen saihv (vide). Nu stiller sagen sig
for mig på folgende måde.
I den gotiske bibeloversættelse er, som bekjendt, i
fremmedord ai brugt som tegn for e uden hensyn til hvilken
konsonant der foiger efter, f. eks. aikklesjo éxxXt/aia, aivaggeljo
tvayyéliov. I hjemlige ord forekommer jævnlig ai foran h og
r som tegn for «, f. eks. fraihnan, vairpan. Men del lader
sig ikke negte, at gotisk ai i hjemlige ord også i andre
lydstillinger kan være tegn for e. Således i reduplications-stavelsen i
præteritum, f. eks. vaivo blæste d. e. vevd = skr. vavau\
endvidere sandsynlig i jains hin d. e. jens = tysk jener\ clippau
eller d. e. eppau — oldn. e&a-, vaila vistnok d. s. s. vela —
oldn. vel (dog også val\, og ikke vaila med tvelyd omsat lor
valja’, måské i baitrs = oldn. bitr. Sammenlign blandt andre
Holtzmann altdeutsche gramm. I, 11. lifter dette opfatter jeg
sai som graphisk betegnelse for si, og jeg sér deri en af im-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
