Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men corpus som Synkning af corporis. — Det er ganske
interessant til Sammenligning at kaste et Blik paa Curlius’s
Fremstilling af de vokaliske Lydlove i Græsk (Gramm. § 35 — 43),
livor Vokalismen langt mindre er underkastet forstyrrende
Indflydelser end i Latin og altsaa lettere lader sig noiagtig
systematisere. Der tales kun om I) organische Dehnung 2)
Ersatzdeh-ming med 3) en Bemærkning om, at de 3 haarde Vokaler ofte
veksle i en og samme Ordstamme. Vilde man efter Monster heraf
behandle Vokalers 1) F’orlængelse [ a) organisk b) Erstatningsforl.j
2) Forkortelse 3) Ovrige Forandringer ved Stammedannelse,
Boi-ning og Sammensætning [eller maaske Vokalers Forandring 1) ved
Stammedannelse 2) ved Boining 3| ved Sammensætning], kunde
man opnaa baade at folge det af W. udtalte Princip og at give
en ordnet Oversigt over Phænomenerne. Videnskabelig
Sammenhæng faar man ikke paa den iMaade, men det er altid umuligt,
naar man indskrænker sin Betragtning til enkelte af de
nodven-dige Faktorer.
I g 68 ff. om Lydenes og om Formbygningens Betydning
har Forfatteren ikke afholdt sig fra at fremsætte som anerkjendte
Kjendsgjerninger, hvad der er meget omtvistet, som f. Eks. at
alle oprindelige Ord have været onomatopoetiske, og tildels
ild-trykt sig meget kunstigt som f. Eks. g 68 — »Men denne de
enkelte Lyds særlige Betydning gaar under Sprogets Udvikling
tabt, og Tanken fæster sig mere ved hvad hele Ordet befvder
end ved det Bidrag dertil, som de enkelte Lyd har givet.»
Det virkelige Indhold i g 70—72, hvor efler Forordene Forholdet
mellem den indre Form og Betydningen skal fremtræde simpelt
og fatteligt, kan jeg ikke skjonne er mere, end at Rodderne,
der dels siges at være onomatopoetiske (alle oprindelige Ord)
dels karakteriserende, deles i Realrodder og Pronominalrodder,
samt at et Ords forskjellige Betydninger gjerne lader sig trinvis
fdre tilbage til en forste Betydning, at de i Sproget dannede
Ord i Regelen ikke bliver staaende ved sin forste Betydning.
g 76, næstsidste g i Etymologisk Teknik, siges det samme i
Korthed om Boiningsendelsernes Betydning som i Syntaktisk
Teknik (2del Afsnit af Iste Del) g 80 siges udforligere om
BOi-ningsformernes, hvori man maaske tor se et Vidnesbyrd om, at
man i Elementarlæren bor gaa ud fra Ordet oplosende og ikke
sammensæltende dette af Lyd, Bod, Stamme og Endelse (g 59-66).
Hvorledes kan det rime sammen, at det i g 83 siges, al
Formord ere biiiede Ord, som opgive Rodens (materielle) Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
