Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Konjunktiv undertiden en tænkt Person (Læseren, Tilhoreren)
som tiltales: «mano, crederes victos esse. 3 Pers. Piur. betegner
undertiden et almindeligt Subjekt iFolk, Mennesker, man): ajunt.«
Hvad dette kan oplyse, er det ikke let at se, men vel, at
Forf. er i Forlegenhed, fordi han ikke tor anticipere Begrebet
’i Verbalkongruens» (§ 577,1, g 579, ff.). — 1 Læren om
Akkusativs Betydning indeholder g 343 Anm. 1 en Leg med Ordet
Gjenstand i dets to Betydninger Objekt og Ting, som neppe har
noget Værd. Enkelte Steder er vel Systematiseringen dreven for
vidt (f. Eks. Dativ: 1. Hensynsobjektets Dativ: a)
Personsobjektets D. b) Interessens 1). [aa) D. commodi, incommodi bb) I).
possessoris cc) D. ethicus dd| D. agentis ee) den i et eller
andet fjernere Interesseforhold til Handlingen staaende Person]
c) D. sociativus: cognatus mihi est. 2. a. Virkningens Dativ b.
D. flnalis. 3. Betningsdativ i lokal Forstand); men i det hele
synes Forf. at have ordnet og sammenstillet de forskjellige
Anvendelser af Kasusformerne heldig, saaledes Forholdet mellem
Abl. modi og A. qualitatis stottet til Prof. Auberts Udvikling i
Beitråge z. lat. Grammatik.
Afsnittet om de verbale Boiningsformers Bptydning begynder
med en Lære om Verbets genera, hvor Udtrykket er kunstigt og
vanskeligt at faa Tag i. — Sammenligner man, hvad der i dette
Afsnit læres om Betydning af Modi og Tempora med det, som læres
i Syntaxen om Anvendelsen af den finite Sætnings Former, vil man
finde, at beggeSteder siges omtrent det samme. Saaledes heder det
her g 379—383 om Indikativs Betydning: »Indikativ betyder, at
den Talende fremstiller et Udsagn om Noget uden modal
Bibetydning. Positiv Betydning faar denne .Modus forst ved
Modsætningen til Konjunktiv efter de Dommes ogSætningersNa-
tur, hvori Modus bruges, nemlig: 1. Udsagnets Virkelighed––––––-
2. Individuaiisation eller Henvisning til en Klasses Individer eller til
de enkelte Tilfælde af Noget, som gjentager sig.–––––3. Sporgs-
maal om et Udsagns Virkelighed eller om Noget ved et virkeligt
Udsagn — — 4. Disjunktion mellem to Udsagns Virkelighed,
hvoraf enten det ene eller det andet eller begge ere virkelige
— — 5. Et betinget Udsagns Uafgjorthed — —». I Syntaxens
g 478 tf. (Anvendelsen af den Dnite Sætnings Former) siges:
«I. 1. En Hovedsætning staar i Indik. i hvilketsomhelst
Tempus i folgende Tilfælde:
a) Udsagnssætninger, hvori Udsagnet skal fremstilles som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
