Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kun at forstaa Stedsadverbier — kaldes Relativsætninger i
snævrere Forsland, de som forbindes ved relative Konjunktioner,
Konjunktionsbisælninger) lolfies af en Anmærkning, hvis forste
Passus lyder saa: «Strængt laget skulde atter Sætninger, som er
indledede med Pronomina ined stivnet Boining, inddeles videre
efter den stivnede Roiningsform som Inddelingsprincip: man
vilde saaledes, eftersom Adverbiet eller Konjunktionen var en
oprindelig Akkusativ, Ahl., Lokat. o. s. v., faa Akkusativsætninger,
Ablativsætn. o. s. v. Men Gjennemforelsen af en saadan
Inddeling er umulig, saalænge saa manee adverbiale og
konjunk-tionale Former er dunkle eller uafgjorlige.» Med dette
Inddelingsprincip kan jeg ikke forstaa andet, end at Forf. ogsaa ideelt
maatte kræve sideordnede Sætninger inddelte paa samme Maade
i Akkusativsætninger o. s. v. Skulde eu Sætning med dum
( g 465 Anm.) kaldes en Akkusativsætn., en Sætn. med si (ibid.)
en Lokativsætn., maatte vel Sætninger med autem, sed, et
benævnes Akkusativ-, Ablativ-, Lokativsætninger (som disse Kasus
betegner Forf. disse Konjunktioner g 330, 7; g 332, 4; g 333, 2, c).
I det folgende Afsnit af samme Anmærkn. betegnes forst
Inddelingen af Konjunktionsbisætninger i Tidssælninger,
Aarsags-sætningero. s. v. som falsk, fordi den ikke er grammatisk, men
logisk. «Det er en stilistisk Anvendelse af
Konjunktionsbisætningen, naar den bruges til at betegne hine logiske (ikke-
grammatiske) Forhold, som deres Form ikke altid indeholder Nogel
om.’i Det er ganske sandt, Inddelingen er logisk, men hvis
det er en stilistisk Anvendelse, naar Bisætningerne betegne hine
logiske Forhold, er det jo dog noget, som efter Forfatterens Ord
i Fortalen horer Grammatiken til. Men mon ikke det at ordne
Konjunklionsbisætningerne efter deres Anvendelse kan være
ganske praktisk for at faa en Oversigt over dem, selv om
Klasserne, som W. indvender, krydse hverandre? Forf. har selv
g 93 fundet det hensigtsmæssigt at ordne Konjunktionerne efter
dette Princip, uagtet quum figurerer baade so«i Grunds- og
Indrommelseskonj. og som Tidskonjunktion. — 1 endnu strengere
Udtryk forkasies dernæst Inddelingen i substantiviske, adjektiviske,
adverbiale Sætninger som beroende »paa den aldeles lalske
Forudsætning, at en Bisætning er opstaaet ved Udvidelse af en
enkelt Sætningsdel til en hel Sætning; den finite Underordnings
Oprindelse er grammatisk en ganske anden, som angives
g 465 Anm.»
Tidskr. for Philol. o? Pædag. IX. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
