Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Sang. Tvekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Nu andre Tanker om Dig faae.
Din Kraft er mindre, end jeg’ mente,
Min Hoflighed Du ei fortjente.
Jeg seer, Du er en Stue-Ridder,
Hvis bedste Vaabensmykke sidder
Paa Hjelmen, som en Lok af Haar,
Den han vel af sin Dame faaer.« —
i)Tak, Roderik Dhu, for dette Ord!
Ny Kraft mig derved gjennemfoer.
Thi jeg har svoret, denne Lok
At farve i dit Blod. Nu nok
Af Stilstand! — Væk, du milde Fred!
Men tænk ei, Mand, Du ene veed
At vise krigersk Hoflighed!
Skjøndt ei min Piben kalder op
Fra Krat og Steen en Gaelertrop,
Dog kunde jeg, ved mindste Stød
I dette Horn, faae Hjelp i Nød.
Dog frygt ei, tvivl ei! — Lige godt —
Her En mod En vi kjæmpe blot.«
Hver nu paa engang Sværdet drog
Og Skeden henad Marken slog —
Hver sendte Sol og grønne Vang
Et Blik, maaskee for sidste Gang.
Nu stod de begge — Blik og Fod
Og Sværdespids hinanden mod —■
Saa styrted de i Kampens Flod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
