Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
njÖRKSON OCH SEDLIGHETSFRÅGAN
39
at han tror at tjene Sædeligheden med sin Bog ligesaa
ærlig som vi med vore; saavidt jeg kan forstaa, findes der
ikke i hans Bog et eneste Sted, som leder sit Udspring fra
usædelige Hensigter... Det skader Samfundets Moral, at
en saa høit begavet Mands Mening om en saa vigtig Sag
skal undertrykkes med Vold... Den udødelige
Sandheds-længsel har i ham fundet en modig Sjæl og én overordentlig
Ævne. .. mægtig i sine Ressourcer som ingen samtidig i
Sverige... I skal lade ham leve, det er Eders Pligt. I
skal lade, ham være glad over, at I værner om ham...
det blir Eders Ansvar om han gaar under i Bitterhed...
Grib dette Tilfælde da Vennen er uretfærdig forfulgt, og
skaf ham for den nærmeste Fremtid en uafhængig, sorgfri
Stilling.»
Björnsons sedlighetssträvan tog sig senare uttryck i ett
foredrag om Engifte og Mangcgifte som han höll på en
mängd ställen i de fyra nordiska länderna, bl. a. våren 1888
i Uppsala på inbjudan av studentföreningen Verdandi.
Större fordran på männens sedlighet ansåg han
oeftergivligt nödvändig för familjens, släktets och hela
mänsklighetens välgång.
»Frihed er umulig uden Selvtugt... i samme Grad som
vor Lyst beherrskes af vor Vilje vinder vi Evne til at
forsvare baade vor egen Frihed og vore Medborgeres.»
Sedlighetsfrågan är en samhällsfråga, säger han, som
kanske ingriper djupare i ett folks öde än något annat.
»Jeg for min del tror paa et korstog mot u?æ leligheden
som nu mot brændevinet. Men ænnu er ikke tiden, skent
flere og flere sind fatter, at det gjælder slægtens helse»,
skriver han.
Att han nu blev hånad för sina meningar var honom inte
oväntat, men han glömmer alla överfall och skriver ett par
år senare i ett otryckt brev: »Fremad — marsch I Det er
mere end mit valgsprog, det er hele mit væsen, derfor
tænker jeg saa sjelden bakover, at jeg rent taper minnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
