Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
trukket på en seilgarnssnor, som enhver af de
siddende holdt i hånden. Kunsten bestod nu i
at skjule ringen for den person, som stod i
midten af kredsen, og hvis opgave det var at
fange den på dens mystiske vandring langs
seilgarnssnoren, hvis ende var bundet sammen,
så at ringen ikke kunde falde ud.
Og mens ringen smutted fra hånd til hånd,
pludselig glimtende i lyset med sit guld og igjen
sporløst forsvindende, når vedkommende vilde
gribe den, sang hele selskabet den gamle remse :
«Den, som ringen
nu vil have,
den må nøie passe på
passe på,
passe på,
at han og kan ringen få.»
Jomfru Berentsens fine, skarpe røst over
døved de andres. Hun sang langsomt og høi
tideligt, som om det var en salme, hun foredrog.
Siden lekte vi — trods jomfruens protest —
«blindebuk«, at falde i brønden, og andre
panteleke. Det blev en ren Holbergs «Jule
stue». Der er tradition i Bergen.
Da panterne skulde indløses, blev jeg flere
gange dømt, først til ligesom Arv at sige én i
selskabet, den halvgamle jomfru Lahn, «en høf
lighed og en uhøflighed».
Men jeg skilte mig ikke fra denne opgave
så godt som Holbergs Arv, der først gjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
