Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
maning til Susanne om ikke at lægge for tykt Smør
paa Brødet, da det var saa dyrt i disse trange Tider,
gik Moderen med et dybt Hjertesuk, ikke fordi hun
egentlig bar paa nogen Sorg, men det var hende nu
en gammel Vane. Hun sukkede, efter Olines Sigende,
over Verdens Daarlighed.
For en Spænding Susanne sad tilbage i! Hun
drev nervøst frem og tilbage paa Gulvet, stansede
og lo med sig selv. Saa stod hun omsider stille ved
Vinduet og betragtede Theatret, medens hendes Øine
blev mere og mere lysende. Der laa det store Hus,
lokkende som det Forbudne, fristende med alle
drømte Herligheder! Men iaften, aa, iaften skulde
hun se alt! Det store Hus skulde ikke længer have
nogen Hemmelighed for hende.
Hendes Øine søgte uafladelig det store Slaguhr
i Krogen. Tiden stod stille, syntes hun. Da Klokken
var fire, gav hun Drengene Mad, men glemte ganske
Moderens Bud om at spare paa Smøret. Hun lagde det
tykt og vel udover, og derover delikate Skiver af
Rullepølse. «Idag har nok Jomfruen laget til,» sagde
derfor den gamle Svend Isak og smadskede dygtigt,
«Gud velsigne hendes gode Hjertelag og give hende
en god Mand!» hvilket fromme Ønske istemmedes af
alle Drengene med Munden fuld af Pølse og Smørrebrød.
Da dette Arbeide var gjort, kaldtes Brite op fra
Kjøkkenet. De stængte sig inde i Sovekammeret, og
Susanne prøvede, hvorledes Dragten klædte hende.
Med et stille Smil betragtede hun sig i Speilet, og
opdagede for første Gang, maaske paa Grund af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
