Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
slet ikke talt med den Syge, men kun vogtet om-
sorgsfuld hendes Urolige Søvn. Nu tog hun begge
de smaa feberhede Hænder mellem sine, og idet
hun saa hende ind i de blaa, undvigende Øine,
spurgte hun kjærligt, hvorfor hun allerede var staaet
op og nu endog talte om at rejse videre. »De
mangler Kræfter dertil,« sagde Dorothea bekymret.
»Jeg maa afsted,« svarede den Fremmede ner-
veust, med en mild, men faft Røst, der havde en
fremmed, let dansk Accent, som Bergenseres blodere
Sprog undertiden faar ved et længere Ophold i
Danmark »Jeg har allerede længe nok lagt Be-
slag paa Deres jSestfrihed.«
»Ja, en hel Nat!« smilte Dorothea.
,,Som en vild Fremmed tør jeg heller ikke
vente ——«
»Vi trænger netop til nye Ansigtet. Vi lever
her i Bygden saa ensomt. Vor eneste Omgang er
Doktoren, som har set til Dem. Altsaa De bliver
her, ikke sandt?" smilte hun overtalende. »Tror
De desuden, at vi kan slippe Dem ud i et saadant
Uvejr? Hør blot!« Stormen suste udenfor ligesom
Dagen forud. ,,Nej, da fik vi nok vor gode Doktor
paa Nakken! De kunde jo i dette Ufore risikere
paa ny at vælte med Slæden, og hvem veed, om De
for andeti Gang slap fra den Historie, uden et
brækker Ben?«
»Aa, jeg har kun et kort Vejstykke tilbage, og
det kan ikke være farligt at kjøre nu ved DagstysZ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
