Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Prøvelsens Tid. Jeg veed jo, at De ikke er noget
Barn længer; men naar jeg hører Dem svæve saa
let over Tæppet, naar jeg lytter til Deres milde
Røst, især i Sang, eller naar jeg berører Deres
Haand, der er saa smal og blød, saa indbilder jeg
mig, at De endnu er helt barnlig ung og smuk.
De bliver dog igjen den Hvidklædte med Blomsterne·
— Ja, De maa være det!« tilføjede han med ener-
gisk Varme. ,,Doktoren, den Spøgefugl, siger rig-
tignok, at De —— nej jeg vil ikke gjentage hans
Dumheder — paa ham tror jeg nu slet ikke-« Han
lo, og Dorothea smilte tvungent. »Vil De høre,
hvordan det Portrcet er, som min Fantasi har lavet?
Det afviger stærkt fra vor gode Doktors.«
»Gjærne!" sagde Dorothea med forceret Munter-
hed. Helga sad som paa Gløder. Efter denne
Jndledning fulgte der sandsynligvis en Kjærligheds-
erklæring, og hun, hans Hustru, skulde være Vidne
dertil? Hvert Ord var jo en Fornærmelse mod
hende. .
»Men saa skal De, kjære Frøken Møller, rette
mig- hvis jeg siger noget galt.« Storm nikkede
mod Helga· »Lover De mig det?«
»Med Fornojelse,« svarede hun med en for dem
Uforstaaelig Ironi.
Storm vendte sig, synlig oplivet, om mod
Dorothea. »De er høj og rank, De gaar klædt i
perlegraa Kjole —- det er latterligt, men ogsaa
derpaa har jeg tænkt — og De bærer Deres Haar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
