Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
og ikke taalmodig kunde høre paa alle de gamle
Dogmer, hvormed Præsten opvartede» — Kort sagt,
jeg var ærlig mod mig selv.«
»Men maaske haard mod hende?« hviskede
Helga frygtsomt·
»O, nej, sig ikke detl« raabte han blodt. ,,.Jeg
respekterede, som man siger, hendes Overbevisning-
Maaske smilte jeg as den; men jeg sogte aldrig,
aldrig at rokke den! Kaii denne barnlige Tro,
tænkte jeg, yde hende saa megen Glæde, hvorfor
da ikke lade hende sysle med den? Hun er jo selv
et stort, et elskeligt Barn —««
»Men mon ikke alligevel hendes religiøse Følelse
ofte er bleven saaret?« indvendte Dorothea. »Har
De end ikke selv, saa har vistnok ofte Deres Venne-
kreds revet det ned med Haan, som hun ansaa for
høit og helligt?«
»Og dertil havde hun jo et Barn,« tilfojede
Helga, ,,paa hvis Fremtid hun som Mor maa have
tænkt med Gru?«
»Kunde jeg lukke mine Venners Mund ?« svarede
haii heftigt. »Alle var Mænd, der stod paa Hojdeii
af vor Tids Dannelse. Hvorom skulde vi vel tale-
uden netop om de Stromninger, der giver Tiden
sit Præg? Men der kunde hun ikke folge med!
Hun manglede jo alle Forudsætninger, og det var
Daarskali af mig dengang — jeg bekjender det —
at vente Kundskabens Frugt af det ringe Træ, hvis
fornemste Ynde just var, at det var saa vaarlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
