Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjem Kanitel
Det var sent paa chelden· Helga sad ene paa sit
Kammer, færdig at gaa i Seng, beskjæftiget med
at løse sit Haar, der i gyldne Fletter faldt ned
over hendes hvide Natdragt. Spejlet foran hende
gjengav Billedet af en ung, lykkelig Mor, der smiler
ved Erindringen om sit sunde og friske Barns Ynde.
Hun havde nemlig denne cheld havt en Nydelse,
som kun en Mor rigtig kan fatte: hun havde selv
lagt sit Barn iseng, hun havde klædt det af, Stykke
for Stykke, hun havde jubler, da det stod der i
den bitte lille Skjorte og skrævede med de smaa,
tykke Ben, saa havde hun ogsaa taget Skjorten as,
beundret det blottede Legemes Skjønhed-, kysset
dets buttede Lemmer, de runde Arme, det stærke
Bryst, de smaa Lægger og rosenrøde Pusselanker;
derpaa havde hun omhyggeligt bredet det hvide,
varme Tæppe over det, og med Barnets Haand i
fin havde hun sunget for det alle de halv glemte, nar-
agtige Barneviser, hvormed hun selv engang som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
