Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Ja, de tænker paa os — og vi tænker paa dem,
hver en elsket deroppe i nord,
og vi signer i stilhed vort sneklædte hjem,
og vi mindes vort land og vor mor,
Hvert et skjønhedens frø, som med higende sans
her vi samler paa mindernes strand,
skal engang blive blomst til din vaarfriske krans,
du vort norden, vort fædreneland !«
Da sangen var slut, hviskede min sidedame,
frøken Schreiber, en norsk malerinde, som Wel-
haven i sin tid udmærkede meget, til mig: »Fru
Colban vil drikke med Dem.«
Jeg saa forvirret op mod bordets spidser.
Der i højsædet sad en gammel, elegant dame,
der med moderlig venlighed nikkede og smilte
til mig, med glasset i haanden.
Vi havde baade julegrød og julegran, skjønt
vi var saa langt borte fra hjemmet. Julegrøden
havde forresten en mistænkelig lighed med kon-
ditorvare, nogle store, ubestemmelige melklumper
i en hvid sauce, der smagte af bitre mandler —
og julegranen var nok et afkvistet laurbærtræ.
Men slige smaating formaaede slet ikke at øde-
lægge stemningen, der steg høit, hvad den gode
romerske vin ikke havde liden andel i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
