Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Som romerinde af folket var hun meget huslig, hun
kunde i ugevis, dag efter dag, holde sig hjemme,
spaserende om i sal og kjøkken i en ikke ganske
proper morgendragt, med nedtraadte tøfler og
uredt haar. Hun havde, saavidt jeg forstod,
aldrig været over paa den anden Tiberbred
og seet Peterskirken og Vatikanet, hun plagedes
ikke af videbegjærlighed, hun holdt sig, indolent
som hun var, til sin egen gade via Rasella, og
hørte messen i den lille kirke, som der fandtes.
En dag, da jeg som sædvanlig gik paa
Monte Pincio og hørte musiken, kom mig imøde
en majestætisk dame, prægtigt klædt, i mørke-
brun fløielskjole med slæb og med vaiende struds-
fjer paa den elegante hat.
Denne fornemme dame nedlod sig til at
hilse venligt paa mig. Forvirret og ærbødigt
tog jeg min hat af, idet jeg tænkte: Det er
en eller anden prinsesse, men hun tar feil af
personen.« Da jeg var nærved hende, opdagede
jeg, at »prinsessen« var min — vertinde fra via
Rasella, hvem jeg hidtil kun havde havt anled-
ning til at se i huslig negligé.
Efter karnevalets slut tog jeg med turist-
strømmen sydover til Neapel og derfra til Capri,
hvor jeg tilbragte sommeren, og hvis eiendom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
