Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II
Musik og sang af unge mandsstemmer strømmede
i aftenens løb gennem aabne vinduer ud til hende.
Og hun, som saa gerne vilde været derinde
under lysekronerne, mellem alle disse unge, glade
mennesker! Hendes liv havde i den sidste tid
været saa ensomt og trist, Med tungt hjerte
sneg hun sig hjemover. Hun var ikke langt fra
graaden. Oppe i Homansbyen legte nogle
smaagutter. En af dem, et vakkert, velklædt
barn, kom ved et tilfælde til at ramme fru Collett
med en sten, idet hun passerede. Hun. forstod
godt, at han ikke gjorde det forsætligt — men
alligevel... Det var for hende som et symbol,
Hun havde en fornemmelse af, sagde hun, som
om hele Kristiania by i denne smaaguts person
havde stenet hende. Og den bitre, tunge følelse,
der havde fyldt hende hele dagen, fik mu ud-
brudd... Ikke længer sig selv mægtig, højt hul-
kende, kom hun tilbage til sit logis.
Her maa jeg erindre Chr. Kroghs fortælling
om hende, at da hun engang snublede i en
gade, man holdt paa at brolægge, raabte hun:
»Selv stenene i denne by reiser sig mod mig!«
Hun havde i det hele taget en ulyksalig
evne til at suge bitterhed af alle forhold, selv de
lyseste. Mistænksom var hun, som den evig
skuffede bliver det . .. Efter den første tilfreds-
gg:
gt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
