Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sit giftermål med høkeren betragtede hun
som en slags mesalliance. Det var en stille,
pietistisk mand, der gik flittigt i kirke, sang
salmer hjemme og betragtede konens romaner
som en djævelens fristelse. Undertiden kunde man
i høker-boden høre underlige duetter. Han sang
slæbende og jamrende på »Hvo ved, hvor nær
mig er min ende«, og på den anden side af disken
trallede konen, der fra sin theatertid endnu havde
en smule røst tilbage:
»O, intet i verden kan lignes ved et bal,
en pige, der danser, hun virker i sit kald —«
Datteren Kamilla var ikke mange år, inden
moderen betroede hende, hvad »gode partier«
hun havde afslået for den »høkersjæls« skyld.
Hun kunde ha’ været grosserer-frue, hvis hun
bare havde villet, raslet i silke og drukket the
hos »de store«. Der var også en dansk »konstner«,
som havde friet til hende — å, han var så yndig
som elskeren, altid så »sjantil«, men da han des-
værre ikke var »solid«, i pengeveien, havde hun
med blødende hjerte kastet vrag på ham. Hun
talte altid med datteren om, hvor prægtigt »de
fine famlier« havde det, deres møbler var så ele-
gante, gulvtæpperne så bløde — og hvilken
utrolig lykke det var, at stå på fortrolig fod
med dem, og hvilken anseelse rang og rigdom
giver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
