Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
— Nei, ikke en øre! Han bandte og tyggede
på knebelsbarten.
Sidste uge havde han »levet på« en ung,
ligeså rig som tossegod student fra en af små-
byerne — men fyren havde desværre revet sig
løs. En af Knaps fastere »indtægts-kilder« var
forresten at være god kammerat med russen,
der fuld af naiv beundring for alt, hvad der
kaldtes »literært«, var så spendable og så let at
narre. Han tog da en slig liden grønskolling
fortroligt under armen, promenerede med ham
på Karl Johan, fortalte ham små-vitzer og lider-
lige historier — og forestillede ham for sine be-
kendte som sin »beste ven«. Men når da den
»beste ven« ikke havde flere penge, forlod han
ham sans facon, for at udsøge sig en ny »beste
ven«, som han efter behag kunde plukke, idet
han til gengæld foreviste sine bajads-kunster.
For øieblikket havde han, kedeligt nok,
ingen »beste ven«. Der stod nu en skræk for
ham blandt russen, der var bleven klog af
skade. — Imidlertid brummede og knurrede
hans tomme mave. Han måtte selv, midt i sin
kummer, le af den underlige lyd, det var som
om en kat spandt derinde — —
Men mad måtte han ha’! Om han keg ind
i »de forlornes klub«? (et spottenavn på den
kafé, hvor hans mere eller mindre reducerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
