Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III
»Nei, tak, Karen — Jeg er jo kendt i huset
—- finder nok veien selv.«
Køkkenet var stort og rummeligt; Der
var ild i komfuren, og tallerkenerne og de
blanke kobber-kar, der rækkevis prydede væg-
gen, skinnede af den megen pudsen. På bordet
stod en liden parafin-lampe. Ved den sad en
gammel, bleg kone, klædt i en sort uld-kjole og
en sort tulls-kappe på hovedet. Hun bar store
horn-briller, og strikkede flittigt. En såkaldet
»andagts-bog« lå opslået foran hende.
»Godkvæld, mor.«
Den gamle kone lyttede som om hun ikke
vilde tro sine egne øren, så reiste hun sig skæl-
vende, med et usikkert smil, mens de gamle,
arbeidstrætte hænder tabte strikketøiet.
»Nei, er det dig, Fikkemand? — Gud signe
dig! — Men hvor har du været i al denne tid,
jeg ikke har seet dig? Det er jo næsten tre uger
siden du var her — Jeg var så ræd for, at du
var syg — Men kom da nærmere! Lad mig se
på dig, gutten min —«
Han trådte nølende hen til bordet. Hun
så på ham — længe, længe -— med sine kær-
lige, matte øine, hvis glans forlængst var druk-
net i gråd.
Fredrik var hendes yngste og kæreste
barn, det eneste, hun havde tilbage, for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
