Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II7
hans kinder, og øinene var underlig blanke og
plirende. Da moderen påny fyldte hans glas,
dunkede han hende med en viss gemytlighed i
ryggen, og begyndte at synge med en rusten
stemme:
ȁ, gud velsigne hu gamlemor,
som går på golve å stuller.
Hu tar ifra me de tomme glas
å sætter åt me de fulde.«
Moderen rørtes af dette plumpe kærtegn og
af sangen med sit »gud velsigne«. Hun tog
forklædet for øinene og brast i gråd.
»Nei, tud nu ikke, gamla! — Nu skal vi
være lystige — Heisan!« Han tømte drammen
i et drag og klaskede velbehageligt med tungen.
»Ren varel&x — Og så rev han karaflen fra
moderen og skænkede sig en ny dram, efter at
have slugt et par anchovis. ȁ, hvor det sma-
ger! A—ah! —«
»Men du må ikke drikke så meget,« bad
moderen og tørrede, let snøftende, sine øine,
»du har ikke godt af det, kære gutten min —«
Og hun tænkte samtidig, fuld af triste anelser,
på hans »stakkars far« og hvilken sørgelig ende
det tog med ham — —
»Har jeg ikke godt af det?« brummede
Knap. >»Sludder med dig!« Atter fyldte han
glasset. »Jo vist har jeg godt deraf — Det er
OR ORNE ER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
