Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
»Netop! gamle pergamenter.«
»Nei, hør nu, beste ven,« sagde doktoren
i en anden tone, »lad os nu tale alvorligt sam-
men — Ved du, Valdemar, at jeg har samvittig-
heds-nag, når jeg tænker på dig? — Ja, jeg er
sint på mig selv, fordi jeg har ført dig ind hos
fru Schønberg.«
»Å, vær rolig — Jeg gi’er dig absolution.
Har du ikke større synder på din samvittighed,
SÅ —€
»Ved du, at jeg har været falsk mod dig
— ialfald ikke oprigtig.«
»Du?«
»Ja. — Husker du, hvor uvillig du var fil
at besøge hende, og hvor jeg trængte på for at
få dig med? Det var nemlig ikke for din skyld,
for at glæde dig, at jeg introducerede dig.«
»Hvorfor da?« spurgte Valdemar, ikke uden
nysgerrighed.
»For min egen skyld — for atter at finde
et påskud til at nærme mig hende. Der havde
netop været,« tilføjede han næsten forlegent,
dreiende på sin ur-kede, »et lidet brud mellem
os — som det kan hænde mellem bekendte ...
Det hele var en bagatel, resultatet blev dog at
hun ikke vilde modta’ mig. Men jeg kendte
hendes svaghed, hvor glad hun er i at se frem-
mede, i at »fylde sin salon«, som hun kalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
