Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skyet ham, nu rakte ham hånden, når de mød-
tes, og at hans gamle mor (hvem han forresten
ikke havde bragt sølv-bægeret tilbage) nu be-
gyndte at glæde sig og tro på en sand for-
bedring.
Men den, for hvis skyld han egentlig pålagde
sig alle disse savn, for engang »værdig at kunne
stedes for hendes åsyn«, var uvidende derom.
En middag, da Kamilla sad alene i det
grønne kabinet, med en af Aleksandras lærde
bøger i hånden, trådte Knap uanmeldt ind.
»Uf:« udbrød hun og rynkede næsen. »Var
ikke pigen derude ?«
»Skræmte jeg Dem?« sagde han alvorligt,
næsten bedrøvet. »Det var ikke min mening —«
Han bar en sort, flunkende ny dragt, der
lod hans opdunstede bleghed dobbelt falde i
øinene. De høie, engelske snipper skar ham i
halsen, når han dreiede hovedet, og hans tid-
ligere flotte, bajadsmæssige sikkerhed lod til at
have forladt ham. Der var noget næsten keitet
ved den måde, hvorpå han dreiede sin sorte filt-
hat mellem hænderne.
»Men vil De ikke ta’ plads?« sagde hun i
denne kolde, reserverede tone, der er på græn-
sen af det uhøflige.
»Takl« svarede han stille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
