Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
»— har glemt hende, glemt hende ganske,
ikke sandt? — Men trøst dig, ven, hun er ikke
farlig syg. Hun ér ikke sygére end hun har
kunnet tilskrive mig — Det er blot kummer
over dig, forstår du — Hun kan ikke fatte din
tfaushed . . . Nu afllænger det blot af dig, om
hun skal bli" rask igen.«
»Stakkars mor! — Har du brevet på dig?
Lad mig læse det! Å, jeg ber dig — Lån mig
det! Blot et øjeblik! — Du skal få det igen —«
»Jeg skal gi’e dig brevet, inden jeg går. —
Ikke nu! — Først har jeg noget at spørge dig
om — og jeg håber, at du vil være sanddru
mod mig.«
Doktoren. gik lige løs på målet. Fra sin
chirurgiske praksis vidste han, at mange indled-
ninger, synet af instrumenter, piner patienten
mere end selve operationen. Men Valdemar,
som forud anede det spørgsmål, som vilde komme,
sad og dreiede sig nervøst på stolen som om
denne var en pinebænk.
»Er du forlovet med fru Schønberg?«
»J—a.«
»Vil du ægte hende?«
Valdemar så indigneret på ham.
»Naturligvis.. Det ene følger af det andet.«
»Hm!« sagde doktoren langtrukkent. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
