Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Malerinden at fængsle ham, men den kokette
Enke vandt dog tilslut Seiren. Hendes blaa
Øine lod ham ganske glemme ,lilla fåstmåen
min", om hvem han havde udbredt sig’ saa
hyppigt og naivt de første Dage af sit Romer-
ophold, og hvis Portrait han da altid havde
baaret paa sig, rede til at vise det frem ved
hver Leilighed. Han var nemlig, forlovet med
en liden Præstedatter høit oppe i Wårmelands
Skogbygder.
Enkens Øine var ogsaa vidunderlige. De
forstod at bede og smægte, som kun blaa
Øine forstaar det, og de svømmede oftest; for
endnu mere at forvirre Beskueren, i en vaad
Glans. i
Lige saa let som’ det er for Andre at
fremtvinge et Smil, var det for Enken at
smykke sig med en Taare. Hun havde den
altid til sin Disposition, og den giorde altid,
|.dirrende i de mørke Øienhaar, en glimrende
Virkning.
Naar den ledsagede en øm Bebreidelse,
var den uimodstaaelig. Æsthetikeren dekla-
merede om ,en Øiets April, fuld af Sol og
Regn", om ,,dugbesprængte blaa Forglemmig-
eier" m. m., og naar man .nu spurgte ham:
»Hvordan lever Fåstmåen |, din", blev han
ganske forlegen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
